72 / 256
57
punkt i det Hele taget Bedømmerne gik ud.
Men
Ulykken er, at hverken Medarbejderne og Selskabet
selv, eller dettes Medlemmer indbyrdes, eller engang
alle de enkelte Medlemmer selv, hver for sig, ere saa-
ledes sikre i deres Sager, at der kan tænkes paa en fast,
eneste Aand udtrykt i alle
deres Præstationer,
ogdenne
Ulykke er større, jo mere de ville give mer end blotte
korte, bedømmende Anmeldelser.
Efter min Mening
burde hele Foretagendet være gaaet ud fra
2— 3
enkelte
Mænd af forskelligt Fag, der ved i lang Tid at have
levet sammen havde tusket med deres særegne \ iden-
skabers Ideer, og, som jeg ikke tvivler paa er muligt,
havde set, at der i flere af disse ligge eller kunne ligge
Hovedprinciper til Grund, der gentage sig, under andre
Former, i de andre Videnskaber.
Saaledes er den
historiske Betragtningsmaade (i Modsætning af den ab
strakte eller filosofiske) af Retsvidenskaben den samme,
som i Theologien antager, at ikke ethvert Ord i Biblen
er et grandgiveligt Aftryk af den guddommelige Aaben-
baring, der aldrig kan forekomme for Menneskene
ublandet, men at meget er modificeret ved Christen-
dommens Fremtræden i Tiden, og jeg skulde fejle
meget, om ikke Filosofi, Æsthetik, Historie og Filologi
godt, eller maaske rettest, skulde admittere Behandlings-
maader, der støttede sig paa lignende Principer i disse
Videnskaber.
Naar nu hine enkelte saaledes havde,
hver for sig og tillige samlet, opstillet faste Principer
om Videnskabernes rette Anskuelse, skulde de — hvad
enten de nu vilde blot give korte Meddelelser eller
længere Undersøgelser, men dog især i sidste Fald
i Samling med de enkelte Medarbejdere, de kunde \ inde
for deres Tro, consequent og om fornødent endog med
Ensidighed fremsætte deres Bekendelse. Var den da ret,