94 / 256
79
de halvanden af disse m aatte han holde i Adelgaden
udenfor en Spækhøker, da Passagen rent var spæ rret
af Vogne.
Hvad der m est opvakte O pmæ rksom heden
ved Indtoget om Form iddagen, var et A lter, der var
sat paa Skuret over Salomons Apotheks Dør af Apo-
theker og Assessor Hagen, en af de største Narre, der
er i Kjøbenhavn.
Hans Børn kom ud af V induerne
paa dette Skur forklædte som Guder og Gudinder og
kastede Blomster paa A lteret.
Ved Ballet paa Skyde
banen for nogen T id siden til Æ re for det nye Gifter-
maal kom samme Hagen hen til en af m ine Bekendtere,
et aldeles ubetydende M enn eske, som han slet ikke
kendte, og undskyldte sig, fordi han (Hagen) havde
hvide Bukser paa, medens alle andre havde sorte.
Ved
samme Lejlighed sagde han, at han elskede Prins Ferdinand
m eget højt, fordi denne en Dag ude paa Landet hos en
eller anden fornem Mand havde hele Dagen gaaet med
hans (Hagens) Hat, som han fandt lettere end sin e g e n ;
fremdeles, at han hidtil kun havde haft en eneste T ing
mod Prins Ferdinand, og det var, at han ikke giftede
sig med Caroline, og at han nu, dadette var sket, ikke
havde det A llerm indste at udsæ tte paa ham .
De
franske Soiréer begynde nu ogsaa i K jøbenhavn; for
leden var der et saadant Selskab hos den unge Kunst
maler Aumont, en dygtig Kunstner, m en uden T vivl
stor Nar.
Der concerteredes af den unge Bournonville
(der danser, spiller, synger og digter), Consulatsekretæ r
Bay, M arschallatssekretær Schønberg, Abrahams og des-
ligeste Modens Personer.
Det skal virkelig have væ ret
et højst forunderligt Selskab:
Pairen St. S im o n ,1)
l )
Marquis Saint Simon, fransk Gesandt.