96 / 256
8
i
sjæ ldent; andre Mennesker, der kunne vide noget latter
ligt eller interessant, ser jeg heller ikke. Endeligen for-
saavidt jeg veed noget, har jeg ej engang T id til at
sige det. Jeg har endel Forretninger og har nu, foran
lediget ved et tidligere Arbejde for Cancelliet, som jeg
har fortalt Dig om , begyndt paa et for m ig selv, der er
af overm aade stort Om fang. Saavel i Retshistorien som
i den egentlige Antikvitets-H istorie, om jeg tør kalde
den saa, veed Folket ikke saa lidet endda her tillands;
men hvad m an veed, er ikke m eget ordenligt.
Man
veed om trent, at Adelen i M iddelalderen, og end mere
efter Reform ationen, spillede betydelig Mester, men hvo r
ledes den f. Ex. undertrykkede Bondestanden — det vil
sige, i hvilke Enkeltheder, løber man om og tosser i.
Man veed, at Bønderne im ellem W aldem ar den
2
dens
og Christian d.
4
des T id tabte deres Selvejerret, næsten
alle, m en man veed kun faa bestem te Data i denne
H enseende; om B irkerettens Oprindelse og mange andie
Sager gaar man ligeledes om med en halv Kundskab.
Jeg har derfor, da jeg blev bekendt med de mangfoldige
Details i Cancelliets ældste Registranter, bestem t m ig til
at give en saa vidt m uligt fuldstændig og klar Afrids
ning af T ilstanden og navnlig Retstilstanden i Danmark
paa en vis bestem t T id — Christian d.
3
dj es og Frederik
d.
2
dens.1)
Da Christian d.
4
des er temm elig bekendt
i Forvejen, vil man saaledes komm e Bestem thed næ rm ere
i Spørgsmaalene om , naar Noget har fundet Sted eller
1
) Som Frugt af disse Studier kan bl. a. henvises til Jacob
sens første historiske Afhandling »Om Selvejergodsets
Overgang til Fæstegods« (
1831
) (Jurid. Tidsskrift XVIII)
og til hans, eneste som selvstændig Bog udgivne, historiske
Arbejde: »Fremstilling af det danske Skattevæsen under
Kongerne Christian III og Frederik II« (
1833
).