98 / 256
83
tidenden og andre Steder, som han dog maa forudsættes
at se, ere førte de hæftigste Debatter om , hvortil dette
har væ ret Udkastet.
Denne
2
den Del er overhovedet
endnu m er fejlagtig og kedsomm elig — uagtet den skal
være skrevet for det store Publikum — end den iste
Del. — Rahbeks L evnet,
5
te Del, skulde jeg, da denne
Del iøvrigt er ligesaa kedelig som de foregaaende, ikke
tale om , hvis ikke adskilligt i den formelig havde rørt
mig. Saaledes om taler han i Fortalen de mange Venner,
han i senere T ider har m istet, navnlig Thorlacius og
Biskop Birch, saa kort og saa smukt, at man ikke kan
andet end bære den d)7beste Medlidenhed m ed denne
gam le Mand, som Alle saaledes nødtvungent forlade, og
som, i det Ø jeblik han klager over den Ene, m ister
den Anden, idet nu saaledes ogsaa hans gam le Ven
Malling er død.
Fremdeles afbryder han m idt i selve
Bogen, paa det Sted af hans Levnetsbeskrivelse, hvortil
han var komm et, da hans Kone døde, hele H istoriens
T ra a d , og fortæller nu paa en Snes Sider med en
Detail, som viser, hvorledes han var interesseret ved
sin Kones Liv, saa at sige hver Handling, hvert Skridt,
ja næsten hver B evæ gelse, han og hun foretog sig
de sidste Dage af hendes, uventet endte, Liv, og alt
dette tilligem ed en saa usædvanlig Simpelhed, at jeg
tvivler paa, han nogensinde har skrevet noget saa
hjæ rtegribende . . . .
Kere menu od] fôrtnberligt} gobe 23robt)er!
Zïïyn ganjjfe tuenlig fjilfenn
ued
ocfy alltiibt mett
mor Fjerre, fcre gobe ruenn od) tillforlabertbis ftaal*
brobfyer! XDerbes att miibe, fere gobe meurt, 2itt jeg
6
*