103 / 256
Lighed Sted; thi ligesom da En af os nu og da frem
satte en enkelt B emæ rkning, hvorpaa den Anden ingen
lunde tog til G enmæ le, m edens dog hin vidste, at den
var faldet i god Bund, enten derved, at den Anden nu
i Stilhed overtæ nkte samme Bemæ rkning, eller derved,
at den havde givet den Andens herskende T ankegang
en noget forandret Retning, saaledes kunne vi vel og
begge nu væ re visse paa, at — uagtet det sjældent, det
jeg troer, træffer sig, at den Ene nu skriftlig svarer i
Ø sten, naar den Anden har spurgt i denne H imm elegn
— dog dette Spørgsmaals Indhold ikke er gaaet aldeles
fortabt.
Im idlertid vilde det dog unæ gteligt væ re bedre,
om M ellem rumm ene, hvad enten nu fuldkomm ent
adæquat Svar komm er, eller ikke, dog vare noget
m indre. Hvad jeg under en latterm ild Maske sagde i
m it sidste Brev, gentager jeg her for Alvor, at Du bør
søge at komm e fra det formaledidede Ribe. M enneskene
her ere i A lm indelighed ligesaa gode som i Ribe og
som overalt; men Du har her Flere, som holde af Dig,
og som Du igen holder af. N aturen er taalelig eller
endog smuk h e r ; og falder der endog m uligen endel
flere Æ rgrelser her end i Ribe, saa ere her og endel
flere Midler til at bortdrive disse . . . .
Hvad m ig angaar, da staar det sig saa saa med
mig.
Jeg har Gigt i Hoved og Bryst, daarlig Mave,
L igtorne etc. som sædvanligt. V idere infame Cancelli-
sager.
Mit Arbejde om Christian d.
3
djes og Frederik
d.
2
dens T id giver m ig nogen Nydelse, m en er ofte
dræbende kedsommeligt.
Det er noget haardt, hvad
ofte gaar paa, at m aatte læse
1 7 — 1 8
tæ tskrevne Folio-
sider ig e n n em , der blot in d e h o ld e, som ved Mage
skifter, »en Bondegaard i Steenlille, Jens N ielsen paaboer,