105 / 256
go
ledes siges der i det m indste. I Om gangen er han en
G robrian og udelikat i allerhøjeste Grad.
T heodor
M ynter, der staar i særdeles K redit hos ham , har saa-
ledes oftere fortalt m ig, hvorledes han næ sten ligefrem
har bebrejdet ham , at han ikke kan gøre sin Kone
frugtsomm elig, noget, der netop er den stakkels Mynters
eneste Sorg paa denne Klode. Han er ogsaa paastaaende,
og i Collegiet skal det ofte komm e til form eligt Skænderi,
især m ed m in Departements-Chef, Conferenceraad Mon-
raad, en ram Nordmand, der er hidsig som en U lykke,
uagtet hans
66
Aar. Ved saadanne L ejligheder er det
gæ rne Ø rsted, som agerer Fredsmægler.
Denne i alle
Henseender fortræffelige Mand er ogsaa ypperlig skikket
hertil; thi, skønt han selv nok holder paa sine Meninger,
modsiger han dog sjælden, i det m indste ikke uden
m egen Om svøb. Naar man siger eller skriver noget
mod ham , siger han sædvanligt: Dette er vistnok en
grumm e forstandig Mening, og, foruden hvad Hr. N. N.
alt har sagt for denne Mening, kan der endnu anføres,
— og nu anføres en Snes understøttende A rgum enter,
»men,« tilføjer han saa, »im idlertid synes dog følgende
herim od at stride,« og nu komm er der et saadant For-
raad af uigendrivelige, skønt paa det høfligste indklædte
Modgrunde, at m an til Slutningen maa tage sig om
Næsen og sige til sig selv: H erre Gud, hvad var det
dog for Sludder, Du kom frem med. — Min Contoir-
c h e f 1) er en Mand, som jeg vilde ønske, at Du kendte
for ret at kunne m ore D ig ved ham . Han er en dygtig
Mand, men en G robrian, men især mod sine Overmænd.
Han er m eget rig, og ved Fødsel, Slægtskab og Selskab
1) Justitsraad F. E. Frisch. J. var Cancellist i
4
. Departe
ment (Lehns- og Forsvarsvæsen samt offentl. Stiftelser).