108 / 256
93
knap kan finde en Krog langt henne i den ene Ende af
Sofaen til at placere sig i, saaledes ser det ud, som om
Heiberg vilde komm e til at blive indskrænket til en
Halvdel af den første halve Columne i hvert Numm er
af sit Blad paa G rund af Theaterkritiken. Im idlertid
synes de specielle Bemæ rkninger om »Fornuftgifter-
maalet«, et særdeles godt Stykke, og dettes Opførelse
at være gode. — Sidste Hæfte af Maanedsskriftet har
Du vel læst. Molbechs Recension over »Erik Menved«
har m ange gode enkelte Bemæ rkninger, men det er
slemt, naar kun dette skal kunne siges om en saa øvet
Skribent. Denne Recension forekomm er m ig at overgaa
alt, hvad Molbech har præ steret i Dif- og Confushed, i
Snakken frem og tilbage. Det er næsten ikke muligt
at bringe Indholdet tilbage til faste, bestem te Punkter,
og denne hans Mangel paa Distincthed gjorde m ig saa
svimmel, at jeg, efter at have læst Kritiken til Ende,
maatte gaa hen til m in Reol og tage Hansens Bog om
Skiftevæsnet frem for at læse et Par Blade i den med
alle dens dervæ rende Afdelinger, Under-Afdelinger, Undei
Afdelingers Afdelinger, og disses Under-Afdelinger i
1 8
de eller
2 0
de Grad igennem , blot for at faa m it
Hoved bragt lidt i det Rene igen. At Folk her og i
Sorø ere opbragte snart lige saa m eget over denne
Recension som over Heibergs Lanterne, er begribeligt,
og der siges, at en Hoben unge Studenter ville sætte
sig ned i K jøbenhavnsposten for at levere dem begge
adskillige Slag . . . .
24
. Febr. [
1830
].
Du vil sagtens have undret Dig m eget over, at din
snaksomme Ven har tiet saalænge, saameget mer som