113 / 256
98
det im idlertid er vist, at det er af Forfatteren til »Flytte
dagen«, og denne Forfatters Fortrin just ej var den
uregelmæssige G enialitet, der viste sig hos Bredahl, lige
som denne næppe ej heller skriver saadanne Vers, som
hint Stykke skal frembyde, saa er det næppe troligt, at
det er af ham . . . .
H erm ed ender jeg, kæ re Adler I for denne Gang og
ønsker Dig hjæ rtelig at leve vel. Jeg haaber, at Du
form elder din Kæreste m in ærbødigste Respekt.
Des
væ rre er jeg kun lidet skikket til at behage Damerne.
Min T ale og m in Skrift, som jeg selv, lugter ikke blot
altid af Tobak, men, hvad der er væ rre, stedse af noget
litteræ rt og læ rdt Pedantisk, og der skal, naar jeg ej
selv løfter Dækket op, høre grumm e kloge Ø jne til for
at se, hvorledes der bag den gravitetiske Skal komm er
et lille kaadt X tilsyne. Im idlertid ønsker jeg, for det
Tilfælde, at jeg muligen et af disse Aar skulde komm e
til Jylland og Ribe — Du kom m er vel ej her m ed din
Kæreste — at Du dog vilde gøre hende noget bekendt
med din gode Ven
V. Jacobsen.
14
. Marts
1830
.
Du dolerer i din sidste Skrivelse højligen over min
Tavshed. Jeg vil haabe, at de G runde til denne, jeg
anførte i m it Brev, have væ ret tilfredsstillende; men
iøvrigt er der, saavel i H enseende til T avsheden dengang,
som overhovedet for m in Sendrægtighed i Brevskriven
til Dig —- hvis jeg gør m ig skyldig i en saadan Sen
drægtighed — endnu flere. Jeg er aldrig ganske rask i
aandelig H enseende; jeg har mange, baade gam le og