107 / 256
92
væ re paa T ide, at jeg kom frem med dem , jeg kunde
have. Men det er bandsat faa. Først hvad Litteraturen
angaar, da skulde jeg tro, at Du var ligesaa læ rd som
jeg.
Andersens D igte, Fogtm anns T ale over Malling
etc. etc. — jeg har ikke set dem , end sige læst dem,
og det er sagtens ligesaa Tilfæ ldet med Dig.
Fra
Paradiset i denne H enseende, jeg m ener Udlandet, til
os er nu fast ingen Fart, da Paketterne formedelst
Drivis i Bælterne ikke kunne komm e frem . U nder disse
Om stæ ndigheder var Heibergs nye Frem flyven x) dobbelt
behagelig; men saa slet har Vejret dog ikke væ ret, at
jo denne Post form odentlig ogsaa er komm en til Ribe.
O ver det første nederdrægtige og fortræffelige Numm er
ere Folk her naturligvis ligesom gale, dog ikke af
Glæde, men af Indignation og Harm e. Du har vel, ved
Vejledning af m in Nyhedspost i forrige Aars Korrespon
dance, kunnet forstaa om trent alt, hvad der i denne
betydningsfulde
lanterna magica
var at forstaa; adskilligt
fatter selv jeg, denne kyndige L itterator, ikke tilfulde.
At Y. Z., Dr. David, har nedsat sig i »Den Flyvende«
har Du naturligvis ogsaa set. Han er im idlertid af os
tidligere vejet og fundet for tung for denne luftige
Maschine. Det er en sær Mand. Da jeg læste Indled
ningen i Nr. i til hans K ritiker, var det m ig først som
om jeg læste noget ganske splinternyt, saa fremmed
tog det sig u d ; men da jeg havde afklædt det de pynte
lige Klæder, traf jeg lutter gam le gode Bekendter. Det
er ogsaa svæ rt, saa bred han er. Ligesom han i fysisk
Henseende, naar han sæ tter sig paa en Sofa, udbreder
sin tykke Rumpe, Kjole- og Frakkeskøder, saa en anden
T)
1830
begyndte Heiberg atter at udsende »Københavns
flyvende Post«, hvis Udgivelse havde været afbrudt et Aar.