145 / 208
Parti fra Vognmagergade.
NAAR STORBYEN UDVIKLER SIG
HVOR GAMMELT OG NYT MØDES
N
AAR S to rbyen udv ik ler sig, bliver meget slaaet over
Ende, F rem skrid te ts Vej h a r alle Dage væ re t brolagt
m ed Fortidens Skæ rver. H vo r Ny t og Gammelt mødes i
Brydning, m a a det Gamle vige, det e r i al Almindelighed Livets ligefremme Lov. Og n a a r det gæ lder en s to r og dygtig
Bys F remm arsch , dens Sejrsgang mod Rigdom, Magt og Evne, mod den Plads i Solen, den h a r udset sig, og som den
h a r K rav paa , vil der væ re nogen Klang a f Rimelighed i Parolen : Det g a a r ikke an a t snakke for meget om Tingene, Tidens Tempo e r S torm løbet, vi kan ikke belem re os med en
for s to r Bagage a f Hensyn. N a a r de p rak tiske og v irksomme
og m oderne Folk — eller de, d e r fo rtæ ller and re og sig selv,
a t de e r p rak tiske, v irksomm e o. s. v. — forkynder, a t vi nu
ikke m e re h a r Tid eller H u s rum til Føleri og til Samm enhobning a f Snurrep iberier, vil m ange hø re p aa d em : En Storby
skal da he ller ikke væ re Pu lte rkamm er, end ikke et Museum.
Skal ikke en Forretn ingsbys Løsen væ re »business before
pleasure« ?—Naa, Fornøjelserne glemmer vi nok ellers ikke
a t tage med, — selvfølgelig Fornøjelser, som det passer sig
for de Næsten-S torstadsfolk og m indst trekvart-m ode rne
Mennesker, vi er.
Im id lertid h a r S to rbyen ikke altid he lt Uret, n a a r den
129