Kjobenhavn

Rotterede-Sam ling blev fortsat. Udviklingen v a r h e r und e rgivet and re og gunstigere Love, end da m an vilde stam pe et

s to rt og m oderne Fo rre tn ingskva rter — inte t m ind re end

»Cityff, naturligvis — op i en endnu lille og gammeldags By.

H e r h a r Byen selv bygget sig et a f sine Adm inistrations-Pa-

ladser, et godt og solidt, egentlig helt uangribeligt Hus, som

ganske vist vanskeligt forliges m ed Vognmagergades elendige og m a leriske Husræ kke, og he rved gik enD e l a f Kigget

gennem L andem æ rke t ned mod Regensen (et a f de gam le II-

debrandsB illed-Motiver) i Vasken. Det v a r e n a f de sidste a f

de kønne, gammel-kjøbenhavnske Gadestemninger. Endnu

e r de r en Stump Kattesund , A abenraa, Set. G e rtrud stræ de ,

hvo r det ganske vist ikke e r Roser og L avend ler, d e r e r Lo-

kal-Odøren, m en hvo r Koloriten er god nok. Og fo rre s ten —

hvo rd an h a r det sig m ed mange a f de nye re Para lle ler? Det

e r strængere a t se p a a Viborggades Rækker a f døde Huse

eller en a f dens nø rre - eller vesterb roske P endan ter en Som-

m er-Efterm iddag end selve Magstræde. Im id lertid , m ed det,

de r er sket i Vognmagergade, kan m an næ ppe m ed Føje gaa

i Rette —, Udviklingen h a r h e r saa mange s tæ rk e Allierede

p a a sin Side. I den nærliggende Christian IX’s Gade se r m an

et ande t ganske k a rak te ris tisk Møde mellem G amm elt og

Nyt, Dør om Dør bogstaveligt. F ra en anden Del a f den gam le By et Møde a f en anden Art, de to nye S torforretnings-

Slotte, »Hafnia«s og »Østasiatisk Kompagni«s Huse vis a v is

L andm andsbankens og Handelsbankens dejlige gam le Palæer, et meget farligt Naboskab , som de nye da he lle r ikke,

trod s egne Fortræffeligheder, slipper he lsk inde t fra. Men n a turligvis m a a m an heller ikke glemme det Sandhedens Ord,

a t Tiden e r den bedste Kunstner; et P a r H und rede A ar vil

engang for det, der nu h a r ondt ved a t k la re sig i Samm en ligningen, væ re en god Forbundsfæ lle, og de r vil da m aa ske

væ re opnaae t m ere a f den Helhedsvirkning — ialfa ld i »Tone« —som nu mangler, og som vel savnes i enhve r By i s tæ rk

Udvikling.

Det e r jo nemlig ikke alene det, a t det gam le fa lde r og fortrænges, d e r gør S torbyens hastige Udvikling til en lid t pinlig Proces a t ov e rvæ re ; ogsaa det Nyes F rem væ k s t a f b a r

Bund, »Udslettet«, Udfoldelsen a f A rkitekt-Genialskhed,

de r kan væ re væ r re —m ere anstrængende ia lfa ld—end Murermester-Banalitet, D isharmon ien og Planløsheden , e r u ro vækkende og ubehagelige Momenter. D er e r Eksem p ler nok

134