Kjobenhavn

p a a dette, om vi end hidtil e r slupne naad igere h e rfra end

mange and re S to rbyer. Betegnelsen »Storstadsvælling«, der

v istnok for ikke længe siden første Gang e r b rag t i Anvendelse herh jemm e , giver ram m end e U d tryk for denne Side

a f Udviklingens F a re r og Skavanker, det, de r fremkomm er,

n a a r Husbygningskunsten og Bybyggeriet ikke k an faa hinanden i Tale. Der e r iøvrigt ogsaa omkring os nok a f den

Ting, og der, hvo r Byen e ro b re r L ande t omkring sig, i alle

V illakvartererne , Byggeforenings-Kolonierne i Syd og i Vest

og i Nord, b ræ nd e r Tam pen og vil blive ved dermed . Et Fænomen, som m an bl. a. ogsaa i denne Forbindelse m a a ven te

og frygte, e r Mødet mellem Christianshavn og Sundbyerne.

H e r e r hidtil det Nye gaae t udenom det Gamle. Ved det Sam m enstød , de r nu tru e r, og som v i l komm e, ser det fo r det

første ikke saa godt ud for det Gamles Væ rner, V o l d e n —

den sidste Rest a f vo r Bys gam le Volde, et Minde om en Stor-

d a ad og et mæ rke lig t Afsnit a f Byens Vækstperiode. Tillige

en landlig Idyl, et Luftbæ lte, som der bliver h a a rd t nok Brug

for her, hvo r et Ny -Kvarter m ed tæ t og høj Bebyggelse, som

vi allerede h a r set det m an ifestere sig derude, vil trænge sig

ind p a a Gammel-Christianshavns Pjaltenborg-Gyder. Det

k a n jo væ re , a t den Bevægelse, de r e r rejst for a t faaVolden

b evare t, vil kunne frelse den, m en m an m a a jo ellers altid

regne m ed det væ rste . Der e r næ vn t Eksempler paa det i det

foregaaende — enhve r h a r vist sit a t føje til —h e r k an ogsaa,

m ens vi ta le r om Christian IV ’s K jøbenhavn, nævnes til Spot,

Skam og Skændsel den Medfart, m an gav den gamle Galejh avn ved P rov ian tgaarden . Lykkes de t nu ogsaa a t frelse en

Del a f Volden, og skulde de r virkelig engang blive noget godt

og fornuftigt ud af Planerne om en Amager Strandvej —her

da m aa ske i Forbindelse m ed Udny tte lse a f den nordligste

Del a f V o ld te rræ ne t —, fa a r vi nok endda et alt andet end

lysteligt Møde mellem de t Ny og det G am le ; Sundbyerne h a r

god Appetit, og det, der allerede e r sket p a a Amager, vidner

ikke om , a t Smag og Hensynsfu ldhed e r stæ rke re udviklet

hinsides Havnen .

Ilde vilde det naturligvis væ re , om Byen ikke udviklede

sig. Udgangspunktet fo r næ rvæ rend e Bemærkninger v a r ogsaa , a t n a a r det gæ lder F remm a rschen , m a a meget vige, det

kan ikke gaa an a t gaa i S tykker p aa lu tte r Hensyntagen .

135