Kranen paa Orlogsvaerftet.
KJØBENHAVN OG HAVET
G
UD skab te Betingelserne,
A
bsalon
sa a dem og udny tte de dem , E ftertiden fulgte i hans Fodspor, og vo r Tid fo rsøm te dem . K jøbenhavn e r nu en By ved Havet, h v o r Adgangen til H av e t for Byens Befolkning e r indsk ræ nke t til de t
m indst mulige.
Udenfor Sjællands Ø stkyst laa enR æ k k e laguneag tigeøer,
Amager, Slotsholmen, Gamm elho lm , R efsha leøen—ja , hele den Grund, p a a hvilken den indre By blev rejst, dannede,
om k ran se t som den v a r a f Søerne Peblingesø, So rtedam s
Sø, St. Jørgens Sø, hvis Vande s a a a t sige mødtes m ed den
Vig, d e r skød sig ind fra Kalvebod S trand , endnu en 0 , hvis
højeste Punkt v a r Pa rtie t omkring den nuvæ rende Frue Kirke. I de smule og snæ v re F ladvande mellem disse Øer v a r
ypperlige Tilflugtssteder for Baade, d e r forfulgtes a f sørøveriske F jender; S trømm ene v a r fiskerige, og Stedet blev en
Boplads. Den inderste 0 bebyggedes først. Til Væ rn for dem,
d e r havde s laae t sig ned he r, og som en vigtig Udfaldsport
anlagde
A
bsalon
sin Borg p a a Slotsholmen, udenfor den d a væ rende By, H ave t og Fjenden næ rm e re .
Med den voksende T ryghed fulgte Byens Vækst. Indenfor
den a f N a tu ren form ede Ramme —Søerne og Sundet — opstod D anm a rk s Riges Hovedstad , m ed F ron t mod H ave t og,
lille som den va r, m ed let Adgang tild e blaaBølger. FraVe-
s te rpo rt til Kalvebod S trand v a r d e r ikke langt, K a ttesunde t
143