Kjobenhavn

b enhavn og H ave t (»Rejsen til China«, »Capriciosa«), selve

v o r Nationalsang udsynger det.

Men fra Midten a f det forrige A a rhund rede begynd te dette

Fo rho ld a t forskyde sig, og de sidste h a lv thund red e Aars

vældige Vækst h a r ganske æ nd re t det. Da Voldene sløjfedes, stod de r allerede en ny By, de r ikke som fø r hø rte H a ve t til og hen tede sin Tilværelse de rfra , m en som b red te sig

p a a m a a og fa a e fter Byggespekulanters Forgodtbefindende

og hensynsløst lod sin Befolkning spæ rre ude fra den hæ v d vundne Ret til Kysten. Frederiksberg v a r L ande t, d e r forenede sig m ed Byen; V esterbro blev be røve t s in Adgang til

V andet; Nø rreb ro blev lukke t ude a f det opvoksende Ø sterb ro , de r igen lod sig udelukke, og siden h a r Hellerup og Bebyggelsen v idere Nord p a a Fod for Fod stjaa le t H ovedsta dens Kyststrækning. Milevidt Nord og Syd fo r K jøbenhavn

e r Kysten monopo liseret a f enkelte P riva te jere eller a f S taten , medens den øvrige ha lve Million Indbyggere h a r m iste t

Retten til Havet. Kun Langelinje og det trag ikom iske Valfartssted »Fluepapiret«, de r kun e r aabne t ved kongelig Medlidenhed m ed de udelukkede, op re tho lde r endnu Fo rb inde lsen mellem Byens s to re Befolkningsflertal og Have t.

N a tu ren gav K jøbenhavn Betingelser som et no rd isk Venedig, Betingelser, som vo r Tid ved fo rræ de risk Planløshed

h a r forspildt. Men endnu e r der Kyst tilbage, som kunde indv indes, endnu kunde de r aabnes Adgang, hvis et energisk

K rav ford rede den aarhund redgam le Ret respek te re t. H vad

d e r e r forsøm t, k an kun delvis e rsta ttes, m en Ødelæggelsen

h a r endnu sk aan e t nogle skjulte S teder, h vo r Byen og H ave t

kunde mødes paany .

Hvilken Beliggenhed a f Guds N aade h a r K jøbenhavn ikke

h a ft gennem T iderne, og hvad h a r vi g jort ud deraf! To

Slægtled h a r hæ rget, hv ad A a rhund red e r h avde b ev a re t —

h e r som i sa a m ange and re Byer — og selv om ikke alt, hvad

d e r kom i Stedet, v a r a f det onde, blev Skønhed samvittighedsløst lagt øde, som den bliver det den Dag i Dag. Udvi-

delsesdriften slog sig samm en m ed Ødelæggelsesdriften, og

Resultatet blev det M urstens-Hæ rvæ rk , som vi nu e r omgive t af. V esterbro , N ø rreb ro , G amm e lho lm o.s.v., uba rm -

h jæ rtig t p lan tedes de t ene uhyggelige Hus ved Siden a f de t

andet, den ene r a a og anm assende eller den ene r a a og liv-

fo rlad te Gade skød sig ud fra den anden ; D øden , Fattig-

146