167 / 208
Peter Lips H us i D yrehaven
KJØBENHAVNS OMEGN
F
AA H oved stæ de r e r saa benaadede a f Naturen, ved H im m elstrøg og Beliggenhed, som Kjøbenhavn. Ting, der for
»Kjøbenhavneren« e r rene Selvfølgeligheder, enten kedelige
e ller he lt og ho lden t glemte, som det næ rm este kan væ re
glemt, udgør iVirkeligheden en Række enestaaende Privilegier. Først og fremm est Beliggenheden, paa en Forbindelses-
kan a l m id t imellem de to nord iske H ave , det cen tra leste
Sted i N o rdev ropa, en Beliggenhed, de r i sin Tid kvalificered e den til a t blive den fornem ste By i Evropa og burde
have gjort den dertil, hvis ikke H istoriens Veje havde villet
de t anderledes; m ed Jo rdens fagreste 0 i Ryggen og aaben
ud m od hele Verden, begunstiget a f et Klima, som mange
finder regnfuldt og taage t, m en som baade er det sundeste
og, hvis m an tage r de t som det er, det æstetisk mest forfinede, de r gives.
Som m angeaarig Bosat i K jøbenhavn, hvo r jeg ellers i an d re H enseender e r forbleven en Fremm ed , h a r jeg bestræ b t
mig for a t gøre mig til Kender a f selve Byen, dens Vejrlig og
Fysiognomi, dens na tu rh isto riske M ilieu ; Kjøbenhavns Befolkning, dens Forlyste lser og øvrige øjeblikkelige Fo rtrin
komm er jeg m aaske senere t il ; foreløbig er det Byens um idde lbare Ydre, gennem de forskellige Aarstider, dens H istorie og hele intime Tone, de r e r det Kjøbenhavn, jeg elsker, og
som jeg ikke kunde væ re foruden. Man vil derfor tillade mig
151