169 / 208
de mest pragtfulde, friske og susende T ræer, og Him len er
altid s to r og dejlig, til den ene Side gjort høj a f den m a jestæ tiske Byrøg over K jøbenhavn , til den anden Side udvidet i
det Uendelige a f H avb linket fra Kalvebodstrand .
Bag Vestre K irkegaard og i Omegnen ligger M arker, som
om F o raa re t p range r m ed en overvæ ldende Vegetation af
Fandens Mæ lkebø tter og ande t saftigt Uk rud ; h e r e r Grøfte r, hvo r sto re Tudser bo ltre r sig i sm eltet Solild og gryn ter
som p a a Skabelsens første Dag, h e r g ro r Korn, h e r og lige
op til Jesusk irken i Valby, h vo r m an kan røve sig et Pa r lange Rugstraa og h ave staaende p aa sit Bord i en Krukke. Bisser og løse Eksistenser inde fra S to rbyen lave r sig Reder inde
i Kornet i Somm ertiden , til Skade for Avisbrugeren, men til
Fuldkommengørelse a f U rtilstandens Idé, og n a a r Kornet e r
mejet, k an m an finde H istorien sk reve t p aa M arken, om m an
da ellers fo r s ta a r a t tyd e tomm e Flasker, Skind a f røgede
Sild, blodige Klude og and re Tegn p aa en Buskmandstilvæ-
relse. Ejendommelig og m angeb landet e r A tmosfæ ren h e r paa
Udgrænsen a f en s to r By. A realet mellem Valby og Gas-
væ rk shavnen h a r sin egen, ikke altid lige behagelige Duft,
stamm ende saa fra en eller anden kem isk Fabrik, et Hundes tu tte ri, smæ kke t op a f gam le, om tum lede Brædder, som
endnu bæ re r Fa rve rne fra Udstillingen i 88, saa en væmm e ligAnstalt, hvo r m an koger H o rn ogBen, saa det lugter a f Mørkets nedrigste Gæ rn inger i vid Omkreds, et Garveri, heller
ikke læ kk e rt; forholdsvis frisk e r den kullede Dunst, de r altid hviler ove r Fo rstæde rne , og som komm er fra Gasvær-
kerne og de m ange osende Fab rikssko rstene , der samm en
med S tilladser, hen fa ldende Skure og m ag re T ræ e r leder
Tanken hen p a a Galger og Go lgathaer og nu en Gang synes
uadskillelige fra G ræ n seom raade t, h v o r en s to r By og L an det mødes.
H er e r ogsaa Kolon ihavernes Om raade , disse mærkelige
ku lø rte Byer i de t sm aa m ed de m ange glade Flag og dristige
S tilbestræbe lser, nogle e r hele Slotte som i Æ v en ty re t, og
som v idne r om K jøbenhavnerens Uskyld trod s a lt; de besæ tte r e thve rt foreløbig tom t A real og flager tapp e rt ind imod
Byen, hv o r den som en Klint eller en Bikage a f femetages
nøgne K aserne r m ed tusind V induer sk rider forfærdelig ud
imod Landet.
Andre N uance r p a a and re K an te r a f Byen, men disse T ræk
153