![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0163.jpg)
bugten e r allerede for langt borte , desuden e r Kysten beslaglag t overalt.
Og som det e r Nord fo r Byen, e r de t ogsaa mod Syd. Saa
lang t skal m an b o rt for a t n a a ud til S tranden — og h e r til
en langt ringere Kyst og e t næ sten øde F a rvand —, a t kun
en enkelt Gæst n a a r derud .
Men to S teder ligger endnu ub e rø rte hen og ikke længere
fjernede fra Dele a f Byen, end a t de, frigivne, m ed Lethed
kunde befolkes. Det ene e r den lange, smukke Kyststræk ning p a a Amager, S trækningen ude bag Flyvepladsen helt
ud til Kastrup . Sundet e r s to rt og aaben t her, befæ rde t a f
Sejlere, befolket a f Fugle, levende baade Somm er og Vinter,
og S tranden frisk og sa lt som i Tidernes Morgen. Herude
kunde Christianshavn faa den ideelle S trandv e j, til hvilken
intet S idestykke k an tilvejebringes Nord for Byen.
Det ande t Sted e r ude bag O rlogsværftet og Refshaleøen
— et a f de m indst kendte S teder langs K jøbenhavns Kyster,
e t a f de sm ukkeste ogsaa. F ra Christianshavn komm er m an
de rud ad Refshalevejen, »den dækkede Vej«, langs Tankgravens stille Bassin, gennem den gamle Vold og ud i det Fri
m ed v id ts trak t Udsigt ove r Sundet, hvo r Saltholm svømm er
i diset Uvirkelighed. Herude , h vo r Væ rftsøen og Refshaleøen
ligger h inanden næ r som to opank rede Baade; udenfor Byen
og dog, ved en hensigtsmæssig Adgang, kun en ha lv Snes
M inutter fjerne t fra dens Centrum —he rude kunde Kjøbenhavn K. fa a sin Strandvej, sit Sommer-Valfartssted , sin Lido.
F ra Langelinje eller Toldboden skulde sm aa , hurtige Mo-
to rb a ad e bringe En d e rov e r gennem Løbe t langs Flydedokken; rigelig Plads skulde skaffes baad e fo r Voksne og Børn,
T ræ e r plantes, Pavilloner bygges — faa S teder i Byens um idde lbare Næ rhed e r Luften rene re , Udsigten videre, Foreningen a f Byen og H ave t na turligere. Nu ligger hele denne skønne S trækn ing ukend t hen, u frug tb a r for Byens Liv, uænset.
Og saa vidt h a r Ligegyldigheden b red t sig, a t m an herude,
hvo r de r kunde skabes K jøbenhavn den herligste Strand,
skam løst anvende r Kysten til Lossep lads for Byens Affald.
Eller m ed hvilken Ret h a r Byen fra tage t sine Borgere Refs-
ha leøens nordligste, vidunderligt beliggende Parti for a t overlade det til et p riva t Petroleums-Selskab, de r lige saa godt
kunde have sine Oplag p a a et for den sam lede Befolkning
m ind re væ rd ifu ld t Sted?
Spørg Fortiden, hv ad Forbindelsen m ed H ave t h a r væ re t
149