170 / 208
gentager sig nogenlunde ens hele Vejen ru n d t, som de da
ogsaa m ed lokale Forskelle e r de samm e p a a and re S torbyers G rænseom raader. H e r lugter det og forgaar, m en det er
ogsaa h e r de t gror. Man skal indsnuse F o raa re t, som det
komm e r ude fra Sjællands gødede M arker m ed en Havvind
og b lande r sig m ed Fo rstædernes svangre Lug t; h e r s ta a r
de første Følfod mellem M u rb rokker og Affald, k ø rt ud fra
det K jøbenhavn, der forsvinder, Solen e r saa stæ rk , Naturens gamle h aa rd fø re Genier sæ tte r h inanden S tævne her.
F ra Egnen bag Valby, der for Resten længere ude fo rtsæ tte r sig i et ejendommeligt steppeagtigt T e rræ n m ed Landsbye r og store Gaarde, ub e rø rte som fo r hund rede A ar siden,
Gartnerier, Gamle Kjøge Landevej og Valby Fæ lled , som
m an ikke m aa komm e paa , for Gud ved hvem , m en hvo r der
e r hen rivende , et til Sol, Vind og vilde B lomster overgivet
Stykke U rtid og en a f de sto re Reserver i K jøbenhavns um idde lbare Næ rhed ; Roskilde Landevej, bred , lige og plan som
et S trygebræ t, b ræmm e t med skabede Popler og tilstøvede
Bu rre r, m ed de gamle, sure K roer, K rea tu rtræ kk e re og
Damhussø , de to sto re Vejrmøller og H im len, som altid er
pragtfuld, skøn t den lille Handelsm and , de r b e fa re r Roskilde Landevej i et sjokkende Enspænderkøre tøj, hænge r og
sover i Agestolen uden a t ane det. —F ra Valby søger jeg over
de nyanlag te luftige og aabne Passager omkring Gasværks-
havnen og Godsbanegaarden ned til Langebro , p a sse re r den
og e r et Øjeblik efter i en hel anden Lu ft, K ristianshavns
gammelgrønne og lidt indeklem te, m en saa h jæ rtelig t elskvæ rdige A tmosfære. H e r er den sm aastilede , m en fornem m e Tone fra det gam le Kongens K jøbenhavn bevare t, fra
den Tid, da Kongen endnu v a r Husbonden i det S tore og anlagde Byer, vandrede om m ed en Alen a fsa t p a a sin Stok.
K ristianshavns Vold!
Endelig bliver jeg lokal og aktuel. K ristianshavns Vold
h a r fornylig væ re t i Aviserne, hvilket næ s ten e r vigtigere
end a t eksistere i Virkeligheden. Maa ogsaa jeg m ed en
b ram fri Mands hele sædelige Betændelse nedlægge m in lille
Protest m od K ristianshavns Volds Ødelæggelse. Jeg stam p e r flere Gange i Jo rden og fo rbyd e r det. N aa ja , den altædende Presse h a r h e r for en Gangs Skyld fa t i noget næ ren de, jeg slu tte r mig gærne, efter a t have e rkend t m in Afmagt,
til Tanken om de t gam le Voldpartis Bevarelse.
Men bu rde m an ikke først og fremm est fore tage sig noget
154