Kjobenhavn

Opgaven f. Eks. er at opføre en monumental Bygning paa en

Plads, der ikke forud har nogen ensartet og kunstnerisk udpræget Karakter, — som da C. F.

a n s e n

lagde sit Raadhus

paa Nytorv, eller da M.

y r o p

lagde sit paa det daværende

Halmtorv —, saa maa den betydelige Kunstner have Ret til

at sætte sit Præg paa Pladsen. Senere Bygninger maa da holdes i Harmoni med hans. Men hvordan har man passet dette

paa Gammel- og Ny-Torv, og hvordan ser der ud paa Kongens Nytorv? Har de nyere Bygninger der taget tilstrækkeligt Hensyn til de gamle?

Man kommer i denne Sammenhæng til at tænke paa,

hvorledes det skal gaa Rosenborg Slot. Den Tid rykker jævnt

nærmere, da Garderkasernen nedlægges. At der slet ikke

skulde blive bygget noget paa dens Plads, er ikke rimeligt og

heller ikke nødvendigt, naar blot en væsentlig Del af Eksercerpladsen lægges til Haven. Men hvad saa med Resten?

Skal Staten ogsaa der stile efter en øjeblikkelig Indtægt, som

muligvis endda bliver illusorisk, og ialfald faa Aar efter vil

være brugt, medens Svien af en kortsynet Disposition kan

vare i Aarhundreder? Man tænke sig en moderne Gadebebyggelse omslutte Rosenborg og blive Baggrund derfor! Eksemplet fra Børsen raaber til Himlen —Børsen, som oprindelig laa stolt og frit paa en Havnemole og nu er klemt ned til

at se ud som en Kælderbygning!

Gaar man ud fra, at Gadehuse som Regel maa staa »i Geled« , saa frembyder sig først Spørgsmaalet om Afvigelser

fra den glatte Mur paa deres egen Facade. Her, ligesom i

det hele med Hensyn til Husets Bygningsstil, maa Arkitekten selvfølgelig have saa stor Frihed,som Hensynettil Gadens

Harmoni og Helhed tilsteder, og der kræves ingenlunde nogen Uniformering. Men saare ofte synes det rigtignok, som

Arkitekten aldeles ikke har taget Hensyn til Naboerne, men

arbejdet, som om hans Bygning skulde være den eneste i

Gaden. Facadens plastiske Udformning maa iøvrigt rette

sig efter Husets Karakter. Dog tør det maaske opstilles som

almindelig Regel, at man af rent dekorative Led hellere maa

have for lidt end for meget. Det klæder ligesaa lidt et Gadehus som et Menneske at ville trænge sig frem ved spraden-

de Færd. Størst Spillerum bliver der naturligvis, jo mere

Huset ved Omstændighederne er frigjort fra Afhængigheden

af sine Naboer og Genboer, f. Eks. naar det er rykket noget

tilbage fra Gadelinjen, eller naar Gaardspladsen er lagt ud