91 / 208
Kanalgader.
Kanalgader burde ogsaa anvendes i langt
højere Grad, end Tilfældet er nu. Foruden Christianshavns
har vi nu kun Nyhavn og Kanalen omkring Slotsholmen,
medens mange, der fandtes i ældre Tid, er blevet tilkastede, f. Eks. Holmens Kanal, Børsgraven, Proviantgaarden
samt Ladegaardsaaen. Det er jo nok Udviklingens Gang
mange Steder, hvor Trafikken vokser, men selvom de ikke
alle kan bevares, saa kan man som i Chr. IV’s Dage lave nye,
hvor Forholdene taler for det. Faa Byer egner sig vel bedre
dertil end Kjøbenhavn mod Søsiden, hvor der er meget lavt
Vand at fylde op. I Stedet for at opfylde det Hele og at lave
den ene kedelige Gade efter den anden, som ved Islandskrygge, kunde man f. Eks. lade hveranden blive Kanal og
lade Husene mod denne faa Adgang til Gaden enten ved en
selvstændig Indkørsel fra den, ved at der ved Servitut sikredes Passage gennem Forhusets Port, eller ved at For- og
Baghus opførtes som én Ejendom. Med lidt Aabning i Bebyggelsen til en beplantet Gaard eller Have, vilde Træer og
Grønt kunne hænge udover Vandet og sammen med Bebyggelsen speile sig i Vandet, saa der fremkom nydelige Gadebilleder. Sørges der for lidt Gennemløb i Kanalerne, vil
de — nu, hvor Kloakerne føres langt ud i Sundet — kunne
virke mindst ligesaa godt i hygiejnisk Henseende som almindelige Gader. Man sparer en Del Opfyldning derved og
kan ovenikøbet vinde Fyld fra Kanalerne, man faar bedre
Lys til Kældrene mod Kanalerne og vinder endda Nytten
af den direkte Adgang for mindre Skibe til Pakhuse, eller
ialtfald for Lystbaade til Ejendommene.
Der kunde være meget endnu at omtale, f. Eks. de saa-
kaldte Udsigts- eller Panoramaveje (som de kan ses ved Rom,
Firenze og Genua), Pladsers ogTorves Ordning—Alleer, Bygningers Placering og Udformning i Forhold til Gadeperspektivet — og meget mere. Jeg skal dog indskrænke mig til Hovedprincipperne for Byplanlægningen — saavel de skrevne
som de uskrevne Love, og til Slut kun omtale Hovedregelen, der bør være gældende ved Projekteringen af nye Gade-
og Byanlæg.
Det er ikke nok, som hidtil, at nøjes med at bestemme en
vis minimal Gadebredde og den maximale Bebyggelse paa
hver Grund; derved fremkommer den ensformige, slavisk
gennemførte Bebyggelse, som kun er altfor godt kendt, og
som man kan betegne som ^Byggelovsarkitektur«. I en Gade
75