11 / 151
INDLEDNING
5
Jeg beder Læseren betragte K ildematerialet som den bedste
Del af Bogen, hvorfor jeg har try k t den med store Typer og
røde Tal og i det hele g jort den saa tiltrækkende som mulig.
De gamle Skrivelser har deres Charme; de bringer os ofte
i personligt Forhold t il Christian IV og hans Haandværkere,
og K ritikke n af Kildernes Oplysninger er vigtig baade for det
architektoniske og det topografiske. Naar f. Ex. Christian IV
skriver (1636) om Reparationen af Vinterstuen og Gemakket Kilder
ovenover:
„a tt lo fftiid y w iinterstuen pa Rossenborre Skall døn-
neckis (o: stukkeres), ligesom ded uar først, Epthersom
Sengekammerid d e rh u o s uduysser.“ ,
da betyder det lille „derhuos“ , at Kammeret (paa Vestsiden)
ved Siden af Endegemakket var Kongens Sengekammer —
nu fejlagtig ka ldet Kongens Arbejdsstue, medens Sengekam
meret forlægges t il det mørke Rum bagved Taamet, hvilket
i Christian IV s T id var en Del af Forgangen. — Og saaledes
videre naar det hedder:
„D y Suorte Och huiide Steene der offuen offuer Skall
tiillig e optagis Och poleeris saoch Igen leggis“ ,
da sigter Kongen t il de sorte og hvide Marmorfliser, af hvilke
en lille Rest endnu findes i Endegemakket paa 1. Sal. Reg
ningen fo r denne Polering staar i Rentemester Regnskaberne, Kilder
hvor der samtidig tales om en Kamin, som ogsaa Prinsen af
Anha lt beundrede. Og denne meget smukke Marmorkamin,
der gik under Navn „dennd storre allebast schorsteenn
th i en Kamin hed dengang en „Skorsten“ findes nu i det
søndre Gemak i Stuen; man tro r, at den er fra Christian V s
T id, men v i har Regning fo r den fra 1619. Den købtes x