Rosenborg

INDLEDNING

Taa rn (l), hvorfra Bering Liisberg atter selv fjernede den —

uden at ane, hvorfra den egentlig stammede — ; nu ligger

den i Stumper paa Loftet.

Ved Frederik IV ’s Omdannelser af Rummene (1705 fg. og

1724), h v ilke t v i kan følge ved Sammenstilling af Inventa

riernes Betegnelser fo r Kamrene (2), skete der navnlig paa

1. Sal en saadan Forskydning af Tyngdepunkterne fra Enderne

ind imod M idten, at der dannedes den skæbnesvangere Tra

d ition, at den oprindelige Forstue i M idten var en M idtsal

(„Rosen“ ), som var Slottets fornemste Rum — fejlagtig af

Liisberg iden tificere t med den „røde“ Sal, der in d til Ombyg

ningerne under F rederik IV optog hele 1. Sals Sydende. —

Denne forvanskede Grundplan maa v i altsaa se bort fra.

Jeg beder Læseren studere den rigtige Rumfordeling (fra

1613— 1614), som ses af Længdesnittet.

Skøndt Rummene ofte skiftede Navne eller samtidig havde

flere Navne — saaledes kaldte Christian IV selv det nedre

Gemak i Nordenden snart „m in daglige Stue“ , snart „m it

Nederste Gemak“ , snart „V interstuen“ — kan v i næsten

a ltid ved en k ritis k Kontro l identificere dem efter den For

bindelse, hvori de forekommer. Jeg bruger her Christian IV ’s

Betegnelser, saavidt de kendes, selvom Rummene senere

skiftede Navne.

Med Hensyn t il Betegnelserne efter Vindhjørneme følger

jeg det nu vedtagne Princip at kalde L a n g s id e rn e den

østre og den vestre, G a v le n e den søndre og den nordre.

Rosenborg er nemlig orienteret med Langsiderne mod Nord-

(1) Synlig i ct af de her meddelte Tværsnit af Slottet.

(2) P. Brock, Nogle Oplysninger om de med Rosenborg Slot i ældre Tid foretagne

Forandringer; Danske Samlinger IIR. VI, 1877, S 1 fg.