INDLEDNING
7
Taa rn (l), hvorfra Bering Liisberg atter selv fjernede den —
uden at ane, hvorfra den egentlig stammede — ; nu ligger
den i Stumper paa Loftet.
Ved Frederik IV ’s Omdannelser af Rummene (1705 fg. og
1724), h v ilke t v i kan følge ved Sammenstilling af Inventa
riernes Betegnelser fo r Kamrene (2), skete der navnlig paa
1. Sal en saadan Forskydning af Tyngdepunkterne fra Enderne
ind imod M idten, at der dannedes den skæbnesvangere Tra
d ition, at den oprindelige Forstue i M idten var en M idtsal
(„Rosen“ ), som var Slottets fornemste Rum — fejlagtig af
Liisberg iden tificere t med den „røde“ Sal, der in d til Ombyg
ningerne under F rederik IV optog hele 1. Sals Sydende. —
Denne forvanskede Grundplan maa v i altsaa se bort fra.
Jeg beder Læseren studere den rigtige Rumfordeling (fra
1613— 1614), som ses af Længdesnittet.
Skøndt Rummene ofte skiftede Navne eller samtidig havde
flere Navne — saaledes kaldte Christian IV selv det nedre
Gemak i Nordenden snart „m in daglige Stue“ , snart „m it
Nederste Gemak“ , snart „V interstuen“ — kan v i næsten
a ltid ved en k ritis k Kontro l identificere dem efter den For
bindelse, hvori de forekommer. Jeg bruger her Christian IV ’s
Betegnelser, saavidt de kendes, selvom Rummene senere
skiftede Navne.
Med Hensyn t il Betegnelserne efter Vindhjørneme følger
jeg det nu vedtagne Princip at kalde L a n g s id e rn e den
østre og den vestre, G a v le n e den søndre og den nordre.
Rosenborg er nemlig orienteret med Langsiderne mod Nord-
(1) Synlig i ct af de her meddelte Tværsnit af Slottet.
(2) P. Brock, Nogle Oplysninger om de med Rosenborg Slot i ældre Tid foretagne
Forandringer; Danske Samlinger IIR. VI, 1877, S 1 fg.