INDLEDNING
3
og en enkelt — men vigtig — Tværmur i Stuen, og udgrave
Fundamentet t il det første lille Rosenborgs Trappetaarn, som
Bering Liisberg ikke havde tænkt paa at søge.
Men fo r at gøre Rede for disse Studier i den Række
følge, hvo ri de foretoges og hvorved de førte t il et Resultat,
v il jeg ko rt sige, at m it historiske Grundlag var de Beskri
velser af det første lille Rosenborg, som findes allerede i
Regnskaberne fo r 1606 (1), og hvori det bl. a. meddeles, at
der var en Sal foroven, som blev lagt med 770 ølandske
Fliser. Ved at udregne, hvormeget disse Fliser dækker, kon
staterede jeg, at Salens A rea l svarede t il det Areal, som er
ind iceret af Rosenborg-Kælderens hele søndre Rum. Der
efter begyndte v i Undersøgelsen af dette Rum og de t il
grænsende Partier, og v i fandt, at det maatte være den gamle
Kælder, t il hvilken de yngre Partier er bygget ved ligefrem t
Tilstød, ide t der er lodret Fuge imellem. Det var naturligt
da at rekonstruere denne oprindelige Del som et rektangulært
Hus med re la tiv t tynde Mure, udvidet mod Øst med et fire-
sidet Fremspring (i Regnskaberne kaldet en „Karnap ) og et
V indeltrappetaarn midtpaa Vestsiden. Saaledes er Huset af
b ilde t i det Fjerne paa v. W ick ’s Tegning af København i
Jan Direchsens S tik („1611“ ), af hv ilke t det paagældende Ud
snit er gengivet i nogen Forstørring S. 13. Og ganske rigtigt,
her fandt jeg d. 22 November 1929 Fundamenterne af det
spinkle ottesidede Trappetaarn, der ragede frem af Murflugten
med de fem S ider; v i saa tillige , at dette Taarn maa være
blevet nedbrudt, fø r den omtalte Skalmuring fandt Sted.
Samtidig havde Magdahl Nielsen ved Afbankninger i
Kælderens Murvæ rk konstateret, at Vestmuren med sin fulde
(1) Bering Liisberg, anf. S i, S, 228 vilde ikke gaa længere tilbage end til 1608,
1*