Rosenborg

DET ANDET ROSENBORG I

nu er et Tavleloft med Billeder af P e de r Isaacs , er ikke

det oprindelige, men det som Christian IV (1619) lod opsætte

i Gemakket ovenover, hvorom v i senere skal tale; det blev

fly tte t derned 1705. Det oprindelige Loftsbillede i Stukom-

ramning var snarere det med Musicanterne, som nu er anbragt

i „Dronningens Gemak" (

), men dette Billedes Historie kendes

ikke." En Ting er kun sikker, at i Vinterstuen — som Charles

Ogier (1634) kalder

atriumquadratumpicturis ornatum

— un

derholdt Kongen sine Gæster med M u s ik , idet han havde

anbragt sine Musici i Kælderen, men kunde aabne og lukke

for Lyden ved særlige, af ham selv opfundne Indretninger(

— Helt færdigt var Gemakket dog ikke ved den store Fest

. Juli 1615; to Dage senere begynder Maler Samuel Clausen

at staffere „Snedkerwerked och eenn Skaarsteen (Kamin)", og

dette Arbejde fortsættes t il henimod December.

Det er sandsynligt, at Grundplanen af Stueetagen og

. Sal

oprindelig var identiske, og i saa Fald havde Rosenborg i dette

Stadium kun dette kongelige Gemak i Slottets nordre Ende

og i Midten en bred F o rs tu e med Lys baade fra Vest

og Øst; Kongens Sengekammer var stadig i den gamle Del,

maaske forkortet med en Forgang. Det første lille Rosenborgs

nordre Gavlmur blev staaende i begge Etager som Slottets

Hovedskillerum, og endnu kan v i, som sagt, konstatere at

den var fuget som Ydermur paa Nordsiden, naar v i tager

Fodpanelet bort i „den mørke Stue" og løfter Frederik IV*s

fine stribede Silketapeter og Spaanmatter indenfor dette, og

ser de røde Sten.

(1) Det kan bevises af en Afregning fra 1649 — Kilder 51 — at dette enkelte

Billede ikke fandtes dér paa dette Tidspunkt, fordi der tales om „støckerne“ i Flertal.

(2) Se Afsnittet „Samtidige Skildringer af Rosenborg, 1623 og 1634“.

Kilder