Rosenborg

DET ANDET ROSENBORG I

Kilder

Men i Løbet af Efteraaret 1615 (?) er Kongen kommet

paa de Tanker at faa sig et ny t S o ve kam m e r ligeved Ge

makket i Nordenden („Vinterstuen“ ); og dette kunde bedst

lægges paa Vestsiden i en Del af Forstuen, der herved

mistede sin gode Form. Fru Kirsten, senere Fru Vibeke,

beholdt Kongens tidligere Stue som Sengekammer. — Fra

19. December t il

. Februar maler Samuel Clausen dette nye

Sengekammer, idet han stadig følger Dønnikemester Valentin

Dresler i Hælene. Endnu er Panelværket i Sengekammeret

(urigtig kaldet Arbejdsstue) bevaret fra 1615 Tiden, men

Loftet fornyedes 1632, og de chinesiske Stafferinger er vel

heller ikke saa gamle (Frederik III?) (

I Forstuegangen bag Sengekammeret er endnu bevaret

et smukt Lo ft af V a le n t in D re s le r fra Vinteren 1615—

1616(2); med ham blev der afregnet i A p ril 1616. Derimod

er Loftet i den nu mørke Del af Forstuen („det mørke

Kammer“ = Frederik IV's Sengekammer) dekoreret i 1620—

1630 Tidens Stil (3).

Det er et aabent Spørgsmaal, om den søndre Forgang

i den gamle Del af Stueetagen var afskildret allerede i det

første Rosenborgs T id, hv ilke t dens skæve Retning kunde

tyde paa; i hvert Tilfælde existerede den før Afskildringen

af „det mørke Kammer“ (1632), da Skævheden fortsættes i

dettes Bagvæg. Jeg formoder, at Delingen er gennemført

under Arbejderne i 1617, hvorom v i senere skal tale.

(1) Kaminen paa Vindusvæggen hører ikke til, men er antagelig overflyttet fra det

første lille Rosenborg, enten fra Kongens første Sengekammer i Nordgavlen eller snarere

fra Salen foroven (1705?).

(2) Den søndre Del er en Kopi fra Frederik IV's Tid (1705).

(3) Snørklernes Art minder om dem i Gavlen af Vaabenhuset til Helligaandskirken

(1620).