Rosenborg

DET ANDET ROSENBORG II

Kilder

men k lart opfatter det store Taarns Uafhængighed og Slank

hed („det lange Taarn“ ) i Modsætning t il de andre Taarnes

yndefulde Bundethed. Og hvorfra man end ser Slottet, v irker

begge Sider af Helheden tilsammen.

I S lo t te t s In d re fortsattes i 1616 og 1617 Arbejderne

paa Gemakkernes Panellering, de udførtes nu af Hofsned

keren W illum Moor; og efter som hvert Gemak blev færdigt

fra Snedkernes og Billedskærernes Haand, traadte Dønnike-

mesteren og Malermesteren til. Saaledes bliver Taarnkam-

meret ved Siden af Kongens „V interstue" malet i Marts 1617,

som v i endnu ser det, med Panelværk og Tavleloft. Det

kaldes i Regnskaberne et „ S c h r i f f u e K am m e r " og mod

svarende „Smøckekammeridt" i det første Rosenborg (d. v. s.

Taarnværelset ved Siden af „Dronningens Gemak"). Men

dette var kun en Del af det Snedkerarbejde, som udførtes

i disse Aar, hvor der stadig tales om „e t Pannellwerck udj

det store nye huus", uden at dette lader sig bestemt lokali

sere. Det er min private Mening, at der her navnlig tænkes

paa det (senere fjernede) Panelværk med dybe Skabe i

„D ro n n in g e n s G em a k " , som nævnes i en Afregning fra

1649 om Istandsættelse efter Hofsorgen for Christian IV :

„ I D ro n n in g e n s Gem ak dunnecke Vercket huit giort

och støckerne (o: Loftsbillederne) toen, P a rn e le n

S c h a b e n och Døre medt Vindefuerne altsammen

m e d t b la n c k fe r n is an s trø gen etc."

De dybe Skabe nævnes igen i Inventariet fra 1698 med samt

Christian IV-Reliquierne, som Fru Vibeke havde samlet(?). —