Previous Page  55 / 151 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 151 Next Page
Page Background

44

DET ANDET ROSENBORG II

Kaminen „den store Alebast Skorsten" (1). Den er bygget af

rødt og sortbroget belgisk Marmor.

T il dette nordre Gemak bestiller Christian IV i November

1619 hos P e d e r Isaa cs en malerisk Udsmykning (Lofts-

Kilder malerier) for en stor Sum (1600 Rigsdaler), hv ilke t Kongen

noterer i sin Skrivekalender. Det er vistnok det Loft, som

(1705) anbragtes nedenunder i „Vinterstuen“ , hvor v i nu ser

det. løvrigt blev Gemakket malet i det følgende Aa r (1620)

af Samuel Clausen og dennes Efterfølger Peter de Meier,

der ogsaa dekorerede det tilstødende Taamkammer, som

kaldtes „ d e t f o r g y ld te K a m m e r “ (

2

). Paa Gulvet lagdes

s

ri33

(1622) de sorte og hvide Marmorfliser, som Peder Isaacs

havde købt for Kongen hos den store hollandske A rch itek t

Hendrik de Keyzer i Amsterdam (1617) — maaske oprindelig

bestemte t il den gamle („røde“ ) Sal.

Ved Hjælp af nogle Breve og Regnskaber fra 1636 kan

*

46*49

v i r e k o n s t r u e r e d e n o p r in d e lig e S tø r re ls e a f d e t

n o rd re G em ak , som under Frederik IV (1705) blev for­

ko rte t t il en tofags Sal, saaledes som den nu er, hvorfor

man blev nødt t il at nedtage Loftsbillederne. Det siges

nemlig, at Stenhugger Tønnis Mønstri polerer

45672

Kva­

dratalen Fliser i „hanns Maytz: gemach och udi dett forgyllte

Kammer paa Rossenborrig“ ; og saafremt derved forstaas

„gemene Stenhugger A len “ (0,5 M.)(3), vilde Arealet være

(1) Bering Liisberg troede, at den saaledes nævnte Kamin stod i „Rosen“ op til det

store Taarn(l), og at Kaminen i Sydgemakket i Stuen er fra Christian V's Tid; anf.

St. S. 123.

(2) Bering Liisberg troede, at de sorte og hvide Fliser laa i „Rosen“, og mente

derfor, at det „forgyldte Kammer" maatte være Værelset i det store Vesttaarn (det

senere „Spejlkabinet").

(3) Ejendommeligt nok maaler Fliserne nøjagtigt en stor græsk Fod (0,336 M.) i

Kvadrat. IV

2

græsk Fod var en „Stenhuggeralen". Men noget Bevis for, at der endnu