55 / 151
44
DET ANDET ROSENBORG II
Kaminen „den store Alebast Skorsten" (1). Den er bygget af
rødt og sortbroget belgisk Marmor.
T il dette nordre Gemak bestiller Christian IV i November
1619 hos P e d e r Isaa cs en malerisk Udsmykning (Lofts-
Kilder malerier) for en stor Sum (1600 Rigsdaler), hv ilke t Kongen
noterer i sin Skrivekalender. Det er vistnok det Loft, som
(1705) anbragtes nedenunder i „Vinterstuen“ , hvor v i nu ser
det. løvrigt blev Gemakket malet i det følgende Aa r (1620)
af Samuel Clausen og dennes Efterfølger Peter de Meier,
der ogsaa dekorerede det tilstødende Taamkammer, som
kaldtes „ d e t f o r g y ld te K a m m e r “ (
2
). Paa Gulvet lagdes
s
ri33
(1622) de sorte og hvide Marmorfliser, som Peder Isaacs
havde købt for Kongen hos den store hollandske A rch itek t
Hendrik de Keyzer i Amsterdam (1617) — maaske oprindelig
bestemte t il den gamle („røde“ ) Sal.
Ved Hjælp af nogle Breve og Regnskaber fra 1636 kan
*
46*49
v i r e k o n s t r u e r e d e n o p r in d e lig e S tø r re ls e a f d e t
n o rd re G em ak , som under Frederik IV (1705) blev for
ko rte t t il en tofags Sal, saaledes som den nu er, hvorfor
man blev nødt t il at nedtage Loftsbillederne. Det siges
nemlig, at Stenhugger Tønnis Mønstri polerer
45672
Kva
dratalen Fliser i „hanns Maytz: gemach och udi dett forgyllte
Kammer paa Rossenborrig“ ; og saafremt derved forstaas
„gemene Stenhugger A len “ (0,5 M.)(3), vilde Arealet være
(1) Bering Liisberg troede, at den saaledes nævnte Kamin stod i „Rosen“ op til det
store Taarn(l), og at Kaminen i Sydgemakket i Stuen er fra Christian V's Tid; anf.
St. S. 123.
(2) Bering Liisberg troede, at de sorte og hvide Fliser laa i „Rosen“, og mente
derfor, at det „forgyldte Kammer" maatte være Værelset i det store Vesttaarn (det
senere „Spejlkabinet").
(3) Ejendommeligt nok maaler Fliserne nøjagtigt en stor græsk Fod (0,336 M.) i
Kvadrat. IV
2
græsk Fod var en „Stenhuggeralen". Men noget Bevis for, at der endnu