57 / 151
46
DET ANDET ROSENBORG II
Kilder
35
1618, efter at Panelværket (?) var færdigt. De to høje Mar
morkaminer i hver sin Ende af Salen var leveret t il Opsæt
ning af Catsolini Plaquadrant i Amsterdam 1619, ligesom „den
store Alebaster Skorsten“ i det nordre Gemak paa 1. Sal;
og i samme Aa r bliver de første Malerier t il Loftet færdige
fra F ra n ts C le y n ’ s og R e in h o ld T h im 's Haand, men de
sidste Billeder blev ikke opsatte før i 1624.
Da Loftet helt skiftede Charakter, og Bjælkekonstruk
tionen i Taget formodenlig forandredes under Frederik IV
(1705), er det nu vanskeligt for os at gøre os en Forestilling
om den oprindelige Ordning; v i ved ikke , om Loftet har
været vinkelbrudt, idet Fladerne fulgte Indersiderne af Spær
og Hanebaand, eller om det var tøndehvælvet efter en Del
af en Cirkelbue, hv ilke t sidste vilde stemme med Prinsen
af Anha lts Ord (1623), at Salen var „oben gewölbet und
ohne Säulen“ og med Charles Ogier’s Ord (1634) „en hvælvet
Sal“ (Aula fornicata). Regnskaberne giver ingen Oplysninger
om Kompositionen; der nævnes kun, at der fra Begyndelsen
leveres 29 (!) store Trærammer, som b liver stukkeret og for
gyldt, og tillige 63(!) smaa Tavler „under Lo fte t“ . I Inventariet
af 1698 nævnes der 30 Loftsmalerier. A f de bevarede Billeders
Størrelse, som varierer meget, men som dog med en enkelt
Undtagelse kan fordeles i tre Grupper i Henseende t il Bredde,
kan v i slutte, at der var taget Hensyn t il den skiftende Fag
bredde ned igennem Salen, idet en mindre Gruppe svarede
t il Fagbredden (2,90 M.) i den sydlige Del — over det første
lille Rosenborgs „røde Sal“ — , og en anden mindre Gruppe
svarede t il Fagbredden (3,40 M.) i den nordre Del, medens
den største Gruppe varierede omkring den gennemsnitlige
Bredde (3,13 M.). De tidligst leverede Billeder af Frants