Rosenborg

DET NYE TRAPPETAARN

en lille Ændring, der senere skulde blive mere betydningsfuld

i en ikke heldig Retning. Man opsatte et fast Skillerum

mellem Forgangen og den mørke Del af den oprindeligt

større Forstue, der efter 1. Sals Grundplan omfattede ogsaa

Kongens Sengekammer, ind til dette blev indrettet. Stukloftet

i den mørke Del har den dekorative barokke Charakter fra

1620—1630 Tiden, der er væsentlig forskellig fra Valentin

Dresler's faste Renaissancestil i Forgangens nordlige Del

(1615). Denne Adskillelse betød vel foreløbig kun, at der

skabtes en A r t Vagtstue udenfor Kongens og Fru Vibeke s

Sengekamre; men, som bekendt, lod Frederik IV (1705) dette

Rum indrette t il Sovekammer for sig og Dronningen, idet han

gav det indirekte Lys fra nogle Kanaler udenom det store

Taams Vindeltrappe og udenom Sekretet paa dettes anden

Side. Deraf opkom saa den Tradition, at „de t mørke Kam-

mér“ Uge fra Slottets første T id var Christian IV 's og Kirsten

Munk's Sovekammer.

Den 22. November. 1632 skrev Kongen t il Byfogeden i

København, at han skulde lade alle Dønnikemestre (Stukka

tører) fra København og Helsingør møde paa Rosenborg en

Dag fra den tidlige Morgen. Ved denne Lejlighed blev maaske

dette Lo ft og det rig t forsirede Lo ft i Sengekammeret døn-

niket, ligesaa Loftet i „Vinterstuen“ fornyet. Da Haand-

værkeme(l) var borte, tager Kongen ud t il Rosenborg midt

om Vinteren, og han ser, at det smukke Panelværk i

Vinterstuen er helt tilstøvet; han skriver derfor t il Rente-

Kild£ mestrene d. 19. Februar 1633, at de skal sende Holmens

Maler (2) ud —

(1)

Maaske sigtes der ogsaa til de ydre Reparationer, som Jørgen Thimand foretog

i disse Aar.

(2) Vistnok Willum Hornboldt.