Rosenborg

DET NYE TRAPPETAARN

„a tt hand gør dett paanelucrck udj mijn dagcliigc Stue

paa Rossenborrig rendt for ded Støu, som derpaa kom

men Er ym id lertiid der bleff biggiid, sa och samme

Paaneluerck ygen femiidtze Och maaluerckiid ygen

att fo r fr iis k e --------

Ved denne Lejlighed var Kongen sin egen Architekt, saa-

ledes som han plejede; men da Vinterstuens Loft i 1636

viste sig at trænge t il en grundig Reparation, fordi hele

Bjælkelaget maatte fornyes, og derfor ogsaa Gulvet i Ge

makket ovenover maatte optages og lægges paany — hvilket

beskrives af Kongen i det for os saa vigtige Brev —, hen

viser han t il et

Memoriall

af Hans von S te n w in c k e ll.

Det synes, at Christian IV havde mere Respekt for denne

rigtbegavede og fortræffelige Stenhugger-Architekt end for

nogen af sine andre Medarbejdere, og at Hans von S ten -

w in c k e ll's Ansættelse (fra 10. December 1619) som „tilsiøns-

mannd offuer alle Hanns Ma: biugninger som A ff nye worder

opsatt och som ellers worder forbedrit“ fik mere Betydning

for Kongens A rch itek tu r end de andre Bygningstilsynsmænds

Virksomhed, navnlig vel fordi han forstod at sætte sig i saa

stor Respekt ved sit Hovedværk den nye Børs.

R o senbo rg var med sit nye Trappetaarn blevet K o n 

gens og Hans v. S te n w in c k e ll's fæ lle s Væ rk , og jeg

vover derfor at fremsætte den Formodning, at begges Por

trætter ses paa det bekendte Billede i Rosenborg Samlingen,

hvor Christian IV er malet t il Hest med en borgerlig, bar

hovedet Mand ved sin Side, og Rosenborg Slot ses i

Baggrunden; den borgerlige Mand, hvis Ansigt har den dyg

tige Haandværkers noget forslidte Træk, holder en Tegning

i Haanden, og Kongen vender sig imod ham og pe£er sam-

Kilder

R. R.

1620

F.435b