61 / 151
50
DET NYE TRAPPETAARN
Kilder
40
DET NYE TRAPPETAARN
163 3— 1634
M
AN har h id til troet, at Rosenborg var fuldendt i sin
nuværende ydre Skikkelse 1617; men forskellige
■Kilder, der stemmer med de stilistiske Kendetegn,
beviser, at d e t o t te k a n te d e T r a p p e ta a r n paa Ø s ts id e n
der dækker for Gavlkvisten i Midten, fø r s t er t ilb y g g e t
1633 fg.. Saaledes viser en Tegning i British Museum, paa
hvilken Fritz Lugt har gjort opmærksom, Rosenborg med
Trappetaarnet u n d e r O p fø re ls e (
1
); det har tillige Inter
esse, at v i her kan se den oprindelige Vindusinddeling i
Facaden bagved Taarnet, da Forbindelsesgalleriet og Sidetrap
perne endnu ikke var tilføjet. Tegningen er derfor sandsyn
ligvis gjort i Arbejdets første Aa r (1633).
De Poster i Rentemester Regnskaberne, som hører herhen,
er enten af Bering Liisberg henført t il et imaginært Arbejde
paa det store Vesttaarn, eller slet ikke fundet — saaledes
ikke den store Afregning med Stenhugger Johan Krosmand
(eller Grossmann) af 13. Januar 1635.
Kompositionen af dette Taarn med Sidetrapper t il
1
. Sal
var meget sindrig. Idéen stammede fra Slottet H a r te n fe ls
i T o rg a u (Sachsen), der sikkert var Christian IV bekendt,
fordi han stod i venskabelig Forbindelse med det sachsiske
(1) Gengivet i D. F. Slothouwer, Bouwkunst der nederlandsche Renaissance in Dene-
marken, 1924, pi. til S. 136; Forfatteren har dog ikke forstaaet Tegningens historiske
Betydning.