56 / 151
DET ANDET ROSENBORG II
45
c. 114 M 2. for de to Rum tilsammen, eller c. 92 M 2. for Ge
makket alene. Da v i kender Bredden (8,35 M.), kan v i
beregne Længden t il c. 11 M., hvilket er Læ ngden af „ V in
t e r s t u e n “ n e d e n u n d e r .
Senere kaldtes Salen, formodentlig efter de brogede Fliser
„d e n b u n te S a l“ , medens den gamle Sal i den modsatte
Ende kaldtes „d e n røde S a l“ , formodentlig efter den røde
Bundfarve i Tavleloftet. A f de „brogede“ Fliser er nu kun
en lille Rest tilbage foran Kaminen, og i Loftet sidder nu
et Parti af Tavlerne fra den „røde“ Sal (opsat 1705), hvilket
er temmelig forvirrende.
Ved sit Besøg paa Rosenborg (1623)(1) førtes P rin s e n
a f A n h a l t først ind i dette lige fuldendte nordre Gemak og
„det forgyldte Kammer", som han beskriver nøjagtigt, idet
han giver os den Oplysning, at Familiebillederne var op
hængte i det første (formodentlig efter, at den „røde“ Sal
havde faaet sit Gyldenlæder):
„Derfra — fortsætter han — gik v i op i en stor Sal, som
er i Højden af Huset og er udstyret med smukke
Malerier, der forestiller hele Menneskelivet (2), og F i
gurer støbt af Gibs; denne Sal er hvælvet foroven og
uden Søjler, og den har to Kaminer af Marmor“ .
Denne „ la n g e S a l“ — som først i den begyndende Romantiks
Tider i Slutningen af det 18. Aarhundrede kaldtes „Ridder
salen“ — var under Arbejde fra Stukkatørernes Side fra Maj
i 1636 afregnes i „gemene Stenhugger Alen“, efter at Christian IV (1628) havde paabudt
kun at bruge den „sjællandske Alen“ (0,644 M.), giver det ikke.
(1) Se Kapitlet „Samtidige Skildringer af Rosenborg“.
(2) Charles Ogier (1634) — se det i foregaaende Note nævnte Kapitel — siger, at
Billederne forestillede „Menneskenes Beskæftigelser og Fornøjelser i alle Aldre"
Kilder
32