50 / 151
DET ANDET ROSENBORG II
39
ningen af Kapellet ved Roskilde Domkirke (1) — et alt andet
end fremragende Arbejde, som vel kunde være Christian IV's
eget Forsøg i den kirkelige Stil — fristes man ikke t il at
tro, at han paa dette Tidspunkt har følt sig selv for ringe
t il at fuldende Rosenborg helt efter sit eget Hoved.
Der er især to Principper i den architektoniske Stil v i
maa beundre. For det første, at G a v lk v is te n e paa L a n g
s id e rn e e r g jo r t saa hø je , a t Tagenes R yg n in g gaar i
L in je med H o v e d ta g e ts , saaat Indtrykket af Husets ku
biske Helhed bevares ved disse lodrette og vandrette Korre
spondancer. I den ældre Renaissancearchitektur lod man
Kvisttagene skære lavere ind i Hovedtaget, hvilket gør Hel
heden tungere. Nu derimod faar Huset og Tagene en fælles,
k la rt afgrænset Elevation. — Dette fine Princip blev senere
fulgt med stor V irkning i B ø rsen (efter 1624) og ved Gen-
opbygningen af K ro n b o rg (efter Branden 1629).
Det andet Princip er, at de to ø s tre S p ir ses sammen
med T a g e t, lig e som u d v ik le d e af d e tte med deres
k a rn is s v u n g n e P r o f i l (den „vælske Hue“ ), der danner
Overgangen fra det firsidede Taarn t il de ottesidede Etage
gallerier, m edens V e s t ta a r n e t re js e r sig f r i t o v e r T a g
ryggen og i se lve Taa rnm assen danne r O v e rg a n g t i l
O tte k a n t fo rm e n , fø r S p ir e t beg ynde r. Derved bliver
Spirenes Sprog saa forskelligt, at Øjet ikke forvexler dem,
(1) Fortingning med Lourens von Steenwinckel, 23. August 1613 — R. R. 1613—
1614, Fol. 441
„
effter den Skabelun och Affridtze (o: Grundplan og Façade) hoibemeldte
Konn: Mait: hannom sielffuer Naadigst hafluer offuerantwordet".
Og Christian IV’s Skrivekalender 29. Oktober 1614:
„drog ieg fraa frederichszborrig til Roskild och gafl Ordinantz huorledisz die
skulle beginde med ted ny Capeli“.
Udtrykket i Fortingningen er vel en staaende Formel, men Realiteten er, at Kongen selv
sætter Arbejdet i Gang ved Ordinants,