Rosenborg

DET ANDET ROSENBORG II

Kilder

R. R.

1617

F.462*

Kilder

A p ril 1616 og afbetalt i August s. A.. Med d e t s to re T a a rn ,

der skulde ombygges fra Grunden og som ikke er i Forbandt

med Langhuset (

), er det formodentlig trukke t ud t il det

følgende Aar, da Fløjen b liver nævnt som endnu ikke opsat

(19. A p r il 1617). Endnu i Juni Maaned oliemaler Samuel

Clausen „en Del B illeder“ (o: Statuer) „ved det store nye

Hus“ , hvormed formentlig sigtes t il Statuerne i Gavlene og

paa det store Taarns Hjørner; og den samme Dag, 28. Juni,

da dette Arbejde er færdigt, og Slottet dermed stod i sin

fineste ydre Puds, gør Christian IV Fortingning med Lorentz

von Stenwinckell om , at han skal lave en Brønd foran

Slottet.

Bertel Lange var stadig Kongens Tilsynsmand, men hans

Virksomhed paa „det store nye Hus“ slutter i 1616, i hv il

ket Aar v i derfor maa antage, at Slottets Murværk var

færdigt (

); de nedre Dele af Taarnet blev taget i Brug alle

rede i 1616, da Christian IV (30. Marts d. A.) bestiller Tinklæd

ningen t il B a d s tu e n i Taarnets Stueetage hos Kandestøber

Hans Ridder.

Ogsaa for Slottet i denne endelige Skikkelse var C h r i

s t ia n IV vistnok sin egen A rch itek t, idet han netop kun

havde denne underordnede — daglønnede — Bygmester

Bertel Lange som Konduktør. Der er fremsat den, i og for

sig naturlige, Formodning, at Lorentz von Stenwinckell kan

have tegnet for Kongen. Men naar v i ser, hvor overlegent

Kongen behandler denne „Stenhugger“ i Anledning af Byg-

ti) Se S. 4.

(2)

Det er et stort Savn, at denne Periode af Slottets Historie er saa mangelfuldt

oplyst; Arbejdet paa det store Taarn og paa Overetagen er gaaet ind under det al

mindelige Byggeri i Bertel Lange’s eller Tømrer Rasmus Kolding's Navne; Glarmester-

arbejdet udførtes af den (1606) fastansatte Bertel Johansen — Kilder 1, Slutning.