78 / 151
68 ROSENBORG UNDER FØLGENDE KONGER
W o rsaae havde angivet. Men denne k u n s t ig e K r o n o lo g i,
der maa give den Fremmede Ind tryk af, at de danske Konger
successive har boet i Salene og Kamrene i Nummerorden, har
naturligvis sine uheldige Sider for Forstaaelsen af Slottets ar-
chitektoniske Historie — som man iøvrigt dengang ikke havde
nogen Anelse om. V i maa derfor ved en sidste, hastig Rund
gang i Slottet, som det nu er, paavise nogle væsentlige
Forskelle mellem før og nu.
De t r e fø rs te Rum i S tu e e ta g e n og den tilhørende Del
af F o rg a n g e n er med Rette bevaret som C h r is t ia n IV 's
L e jlig h e d ; men Rummenes Betegnelser bør være: for det
store Rum „Kongens (nederste) Gemak“ eller „Vinterstuen“ ,
for Taarnkammeret „Kongens Skrive-Kammer“ , for den vest
lige Stue „Kongens Sengekammer“ . Derfor er det urigtigt,
naar Gemakket kaldes Forstue, og Sengekammeret kaldes
Arbejdsstue (med et Skrivebord fra Frederik IV).
D e t m ø rke K amm e r bag Taamet skal kaldes „Frede
rik IV's og Dronning Louise's Sengekammer“ (1706) — her er
altsaa Kronologien brudt.
K ongens m a rm o re re d e K am m e r (c. 1665—c. 1670) har
sin rette Tidsbetegnelse: Frederik III—Christian V.
„D ro n n in g e n s G em a k “ i Sydenden, som nu skulde
repræsentere Christian V, er først indrettet i denne Form
under Frederik IV (1705), med Hjælp af et gammelt Chri
stian IV Loft, der vist oprindeligt sad i „V interstuen“ og den
berømte „Alabaster Kamin“ (1619).
F o rg a n g e n er siden Frederik IV (1705) i én Længde;
tidligere var den delt ved en Tværmur (det første Rosen
borgs Nordgavl), og i Hjørnet stod den Trævindeltrappe, som
nu ligger paa Slottets Loft. A d denne Trappe kom man op