74 / 151
62 SAMTIDIGE SKILDRINGER AF ROSENBORG
tale, hvilket Kongen flere Gange benægtede, og denne sagde
tilsidst ved Afskeden, at Gesandten fr it kunde komme t il
ham, hvis der skulde blive nogen Vanskelighed ved Forhand
lingen med Ministrene; og idet han sagde dette, førte han
Gesandten hen t il Værelsets Dør, imedens han trykkede
hans Haand gentagne Gange og nikkede. Da v i var kommet
ud og sad i Vognen i selve Portforhallen, kunde v i saa længe
skelne hin underjordiske og usynlige, men ikke ubehagelige
Musik, hvilket vel skete paa Kongens Bud. (Exeuntes atque
in rheda positos, sub ipso portae vestibulo, non sine Regis
iussu, nos tantisper distinuit subterranea illa invisa, at non
ingrata, Musica)(l).“
Der kan vel ikke være Tv iv l om, skøndt Bering Liisberg (
2
)
hævder det modsatte, at Kongen modtog Gesandten i et af
G em a k k e rn e paa R o senbo rg , th i ellers var det jo, som
om han ikke vilde vise ham denne Høflighed. Da de bort
kørende hører Musikken, medens de endnu holder i Porten,
maa Stedet have været i Slottets Nordende; og det er
rimeligst at identificere Gemakket, hvori Modtagelsen fandt
Sted, med Kongens „V interstue“ i Stuen; paa dette passer
godt Beskrivelsens Ord: A trium quadratum picturis omatum.
Musikerne havde deres Plads i Kongens nuværende V in
kælder.
(1) Baade Fnis's og Bering Liisberg's Oversættelse af dette sidste Sted er meget
upaalidelige; Friis udelader Ordene „sub ipso portae vestibulo“, Liisberg oversætter: da
vi gik ned og steg til Vogns i Forhallen foran Døren.
(2) Anf. St. S. 251.