72 / 151
60 SAMTIDIGE SKILDRINGER AF ROSENBORG
er ogsaa et Kammer med Marmorgulv, hvor Kongens For-
fædre og Sødskende er malet (ubi gens et cognatio Regis
picta est). Ligeledes et blanktskinnende Bad (balnea nitidis-
sima), alt er i det hele overordentlig bekvemt og pragtfuldt.
Der er ogsaa det særlige, at Kongen fra sin Stue (e cubiculo),
ved Hjælp af Kæder og Taljer, kan hæve og sænke en
Vindebro, der er temmelig langt borte. Haven kan vel om
trent være ligesaa stor som den allerchristligste Konges Have
i Paris, der kaldes Tuilerieme (quem Lateranas vocamus)
.
„Den 7. September. Kongen af Danmark lod vide gennem
U lfe ldt, at vor Gesandt kunde træffe ham i Haven efter
Middag, om det passede Gesandten at komme derud; derfor
begav han sig sammen med fire af os t il Haven Klokken to,
hvor Christian og Hans U lrik (
1
) modtog ham ved Indgangen.
Kongen, der spaserede alene, gik lige hen imod Gesandten,
og denne hilste ham med en dyb Bøjning, og han blev gen
hilst af Kongen, som ogsaa paa sin Side bøjede sig. Saa
satte Kongen sin Hat paa, og Gesandten gjorde det samme,
og paa Afstand hilste Kongen med Hatten ogsaa paa os, da
v i nærmede os. Derpaa begyndte Gesandten sin Tiltale paa
Italiensk, idet han sagde, at han var overordentlig glad og
lykkelig paa denne Dag, da der gaves ham Lejlighed t il at
tale saa bekvemt med Kongen. Kongen besvarede disse Ord
paa Latin (
2
), og derefter talte begge fortsat Latin. V i trak
os tilbage, og Kongen førte Gesandten t il en lille Pavillon
med Vinduer t il alle Sider (parvum tabemaculum vitro sep
il) Kongens Sønner, Prins Christian og Hans Ulrik Gyldenløve.
(2)
Christian IV kunde iøvrigt godt tale Italiensk, som han havde lært af en italiensk
Fægtemester (1601—1607). Se Dr. med. Otto Sperlings Selvbiografi ved S, Birket Smith,
S. 90 fg..