76 / 151
64 ROSENBORG UNDER FØLGENDE KONGER
Marmorstuk, og faar det pragtfulde og tunge Stukloft i en
meget smuk fransk-italiensk Barokstil, paavirket fra Flo
rentinernes Kunst i Fontainebleau. Denne Stue er en af de
skønneste i sin A rt. Det føles, som om A rch itekturen b liver
let, fordi Tyngden er lagt foroven; og Reflekserne fra de
matte og kølige Vægge giver en yndig Lysvirkning. Her
holdtes under Christian V Dannebrogsordenens Fester, og v i
maa derfor tænke os Stuen fy ld t af Mennesker i Datidens
Dragter.
C h r is t ia n V har ikke givet noget Bidrag t il de nedre
Rums Arch itektur, men i Riddersalen lod han (1698) de Go
beliner ophænge, som var vævede i Køge (1684— 1692); de
dækkede for hvert andet Vindu, hvorved de bidrog t il at
lune og t il at give Væggene større Anselighed og Bredde.
Dermed var Salens fuldstændige Omdannelse indledet.
Under F r e d e r i k IV blev nemlig Riddersalens gamle tæt
siddende Loftsbilleder nedtaget, og der lagdes et nyt hvidt
buet Stukloft, som efter Tidens Mening passede bedre t il
Gobelin'erne (1705—1707). Saaledes blev Rumvirkningen mere
spændstig, og det blev lettere at oplyse Salen med fire store
Krystallysekroner, som hang ned i Rummet — atter et Spil
med Tyngdepunkterne, som Christian IV ikke havde tænkt
sig. I denne sin nye Form havde Riddersalen et af Europas
smukkeste barokke Interiører, der v il erindres af enhver,
som har set Salen i dets
200
Aa r gamle Tilstand, før Gobe
linerne nedtoges.
Denne Konge lod overalt foretage store Indgreb i Rosen
borgs Forhold, for at han bedre kunde faa Plads til sin Familie
og sin Husstand. V i har nævnt, at han byttede Lejlighed med
Dronningen i Stueetagen; han gav tillige Dronningen et nyt