114
Erik Rode
tede det som Have, ikke indtages til Hotellet, men skulde
vedblive at være afhegnet fra dette som hidtil.
Af det tilbageværende Areal 5228 Kvadratalen eller
2059,8 m J h a r Klostret i H. t. kgl. Resolution af 27. Juli
1930 ved Skøde a f 19. November 1931 solgt et Areal af
1145,4 m 2 til »Conferentsraad I. H. Mundts Stiftelse«,
som ogsaa bestyres af Københavns Magistrats 1ste Afde
ling, fo r 80.000 Kr., og det tilbagevæ rende Areal er altsaa
nu 914 m \
P aa den frasolgte Grund, der er m atriku lere t som No.
293 i Vester Kvarter, h a r »Conferentsraad Mundts S tif
telse« opført en ny Beboelsesbygning til F riboliger fo r 31
ugifte Damer. Sam tidig med Salget er der tru ffe t Aftale
mellem de to S tiftelser om fælles Have, P o rtn er m. m.
2.
Klostrets Bygninger.
Den første Beboelsesbygning, der blev opført paa G run
den, er som nævnt den Bygning, Simon de Petkum lod
opføre. Det er form entlig i det væsentligste den samme
Bygning, som S tifterinden boede i ved sin D ø d 1). Der
findes i Klostrets Arkiv en Tegning af denne Bygning, u d
arbejdet af Generalbygmester Haiisser. Den viser en Byg
ning i 2 E tager og Kælder med 6 V induesfag mod S to rm
gade, 21 Alen lang og 14 Alen bred, svarende til de 6
F ag af Klostrets nuvæ rende Hovedbygning, der ligger
næ rm est Slotsholmen. F ra S tormgade var E jendomm en
adsk ilt ved en Mur med en P o rt p aa Midten. Hoved
indgangen var m id t p aa den vestlige Gavl, hvo r en bred
T rapp e fø rte op til Stueetagen og videre — ligeledes i
Vestsiden af Huset — op til 1ste Sal. I Stueetagen var
der 4 T refags Værelser — den b laa Stue, den grønne
Stue, »Steenstuen« og »Sovegemachet« — sam t et »For-
gemach«.
*) Der var ialtfald 6 Kakkelovne, baade da Petkum solgte Ejendom
men, og da Stifterinden døde.




