126 / 795
112
Erik Rode
Revision i Sjæ llandske S tiftskontor. Foreløbig skulde han
kun oppebæ re 150 Rdr. aarlig til Skrivem aterialier og
Fuldmægtig, medens hans Svigermoder skulde have 200
Rdr. aarlig, indtil hun efter T u r kunde faa Pension af
Postkassen.
Hersleb, der v a r Søn a f den fo ranom talte Biskop H ers
leb, og som aab enb art ogsaa havde stor Interesse for
Klostret, beholdt Adm inistrationen indtil sin Død i Som
m eren 1788. Under h am afsluttedes — i 1760 — den
store Til- og Ombygning, der var paabegynd t i hans
Svigerfaders Tid, og udførtes — i 1773 — den m indre
Ombygning, der gav Klostrets Hovedbygning den Sk ik
kelse, den i det væsentligste h a r endnu.
Ved Reskript af 4. August 1788 bestem te Kongen efter
Ansøgning fra P rio rinde Mohrsen, og efter at M agistra
tens E rk læ ring derom v a r indhentet, at Københavns Ma
gistrat skulde paatage sig D irektionen over Klostret, og
heri er ikke senere sket nogen Fo rand ring . Ved Omord
ningen af Københavns Kommunes Adm inistration i 1857
blev K lostrets Adm inistration hen lag t under M agistratens
1ste Afdeling, hvis Borgmester altsaa nu er Klostrets Di
rektør. K lostrets øverste Myndighed — næst efter Kon
gen — er Justitsm inisteriet, til hvilket ogsaa Klostrets
aarlige Regnskaber indsendes til Revision.
Til at besørge Regnskabsførelsen og de øvrige ved Ad
m in istrationen forekomm ende Detailler tillodes det Ma
gistraten at antage en duelig Person, der som K loster
skriver kunde ud fø re dette efter Magistratens næ rm ere
In struk tion , og som kunde lønnes af Klostret. F ra 1. J a
n u a r 1875 ind til Marts 1894 lod M agistraten dog Kloster
skriverens F o rre tn ing er ud fø re af en u lønnet F o rstander,
m en fra 1. J a n u a r 1895 at regne blev der a tte r besk ikket
en K losterskriver.