122 / 795
108
Erik Rode
c. 400.000 Kr., men Pengenes Købeevne var jo dengang
meget stø rre end nu, og Summen svarede vel nok til et
P a r Millioner i vore Dage.
D irektionen fo r Jom frue-K lostret v a r dog p aa fo rskel
lige P u n k te r m isfornøjet med denne Opgørelse og navnlig
med, at S tøvringgaard Jordegods var ud lagt Jom frue-
K lostret som en Del af dets Penge-Arv for 13.000 Rdr..
idet m an mente, at
baacle
Bygninger og Jordegods efter
Testam entet bu rde være udlagt Jom frue-K lostret forlods,
som Compensation for E jendomm en i Stormgade. Det
trak op til Proces mellem de to Klostre, men efter lang
varige Fo rh and ling er afgjorde Kongen ved Reskript af
10. April 1745 Sagen saaledes, at hvert K loster skulde
tage sig 2 Comm issairer, som skulde vurdere alt, baade
Bygninger, Capitaler, Jordegods m. m., hvo refter alt
skulde deles lige mellem de to Klostre.
Men allerede længe fø r denne Afgørelse blev truffet,
havde Enkefruek lostrets D irektion taget fat paa at in d
rette Klostrets E jendom og Bygning, saaledes at Stifter-
indens Bestemmelser kunde opfyldes.
KLOSTRETS DIREKTION.
I Fund ation af 23. November 1735 havde Stifterinden
bestem t, »at nuvæ rende S tift-Befalingsm and og nuvæ
rende Biskop over S iæ llands-Stift sam t deres E fterkom
m ere i samme Embeder« skulde være D irektører over
Enkefrue-K lostret, medens S tiftsbefalingsm anden og Bi
skoppen over Aarhus Stift skulde være D irek tø rer for
Jom frueklostret.
I Henhold hertil sørgede Hr. Nicolaus Baron af Gers-
dorff, Ridder, »Kongl. Majestets Geheime Raad, Kammer
H erre og S tift-Befalingsmand over Siællands Stift og
Am tm and over K iøbenhavns Amt« og Hr. Christen
Worm , »Biskop over Siællands Stift«, som i øvrigt begge
havde undersk revet F undationen »til Vitterlighed« strax