Previous Page  124 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 795 Next Page
Page Background

110

Erik Rode

solution af 27. J a n u a r 1741 Gersdorff T illadelse til at a n ­

tage Cancelliraad og Højesteretsadvokat L auritz Munch

til Inspek tø r ved K lostret med Forpligtelse til at »obser­

vere alting ved Pengenes Udsettelse, Capitalernes In d ­

drivelse, derover holde Bog og aflegge Regnskab«. »Dog

er vi«, hedder det i Resolutionen, »af de Allernaadigste

Tanker, at h an vel kand paatage sig denne Fo rretn ing

uden Belønning«.

Baron Gersdorff blev, trods de m ange Besværligheder,

der havde a fsk ræ kket Biskop Hersleb, i Stillingen lige til

sin Død i 1748, men opnaaede un d e r Henvisning til sin

tiltagende Svagelighed ved kgl. Resolution a f 10. Novbr.

1747 at fa a til Meddirektør Overpræsidenten i København

Geheimeraad Jacob Benzon, som efte r Gersdorffs Død

fo rtsa tte som Ened irek tø r. L au ritz Munch vedblev som

Inspektør. E fte r at Overpræ sident Benzon den 20. Novbr.

1750 havde erho ld t Afsked fra D irektørstillingen, fik

Munch, som nu var avanceret til E tatsraad , den 11. Juni

1751 kgl. Befaling til at modtage K lostrets Dokum enter

og Obligationer og sørge fo r Adm inistrationen, og selv

om h an ikke af Navn blev D irektør, var det i V irkelig­

heden denne Stilling, h an indtog.

Baron Gersdorff havde været K lostret en udmæ rket

D irektør. Det frem g aa r af Klostrets Arkiv, at han med

levende Interesse varetog K lostrets T arv baade under

Bobehandlingen og ved Adm inistrationen af de Klostret

udlagte Aktiver. Saa sn a rt Bobehandlingen i Oktober

1740 v a r afsluttet, tog h an fa t p aa A rbejdet med at faa

E jendomm en i S tormgade ind rettet efte r dens nye For-

maal. Allerede den 27. J a n u a r 1741 resolverer Kongen,

som aab enb a rt ogsaa interesserede sig meget for Klostret

og støttede det, hvo r der v a r Lejlighed dertil, at General-

Bygmesteren Generalm ajor E lias David H ausser skal u d ­

arbejde T egninger og Overslag over, hvorledes Klostrets

Bygninger kan indrettes til Bolig fo r K losterfruerne, og