119 / 795
Det harboeske Enkefruekloster
105
Ungdom have været meget smuk, og den i F rk . Fedder-
sens M indeskrift p. 41—42 gengivne Beretning om en
Efterstræbelse fra højfornem Side, hun skulde have været
Genstand for, kan fo r saa vidt have nogen Sandsynlighed
for sig.
Stifterinden, af hvem et Billede er gengivet S. 127, sy
nes ikke at have arvet Moderens Skønhed, hendes Træk
er temmelig store og skarpe, men med et intelligent
Udtryk.
Skifteprotokollen giver ogsaa et godt Billede af, hvo r
ledes velstaaende Folk fo r godt 200 Aar siden, da K redit
forenings- og lignende offentlige Obligationer ikke exi-
sterede, og da der heller ikke fandtes Sparekasser eller
Banker, der tog mod Folks Sparepenge, anb ragte deres
Formue.
S tifterinden havde beholdt, men ikke væsentligt fo r
øget de faste Ejendomme, hun havde arvet fra sin Slægt:
E jendomm en i Stormgade,
S tøvringgaard med tilliggende Gods af H a rtko rn 428 Tdr.
7 Skp. 2 Fdk.,
vu rderet — Bygningen undtaget — til 13.000 Rdr.
Cour.,
Søndervang Gaard og Gods, c. 274 Tdr. H artko rn , der
blev solgt ved Auktion fo r 12.030 Rdr.
Alle E jendomm ene var uden Pantebehæftelser.
G jerdrupgaard ved Skelskør, som Stifterinden ko rt før
sin Død havde m aattet overtage som u fyldestgjort P a n t
haver i Boet efter F ru E lisabeth Vind, Sognepræst Mag.
Didrik Grabbes Hustru, for 33.000 Rdr., h a r hun næppe
h aft noget Ønske om at erhverve. E fter 4 forgæves Auk
tioner m aatte Boet sælge den for 20.100 Rdr., da Byg
ningerne var faldefærdige, Gaarden uden Besætning og
B ø n d e r— Godset i slet Stand, jfr. Reskript 5. Oktbr. 1736.
Selv havde Stifterinden kun forøget sit Jordegods med
lidt Bøndergods og nogle Tiender.