Det harboeske Enkefruekloster
103
saaledes at Enkefrue-K lostret skulde have Ejendommen
1 Stormgade og Jomfrue-K lostret Støvringgaard, medens
Formuen i øvrigt skulde deles lige mellem de to Klostre.
Allerede den 24. November 1735 Kl. 3 om Morgenen
ind fand t Hofrettens Kommitterede, Assessorerne Poul
Boeson og Nicolai Banner Matthiæson, sig i Stormgade
for at forsegle, indtil det var afgjort, hvorledes Boet
skulde behandles.
I Testam entet af 24. Juli 1733 havde Stifterinden
skrevet »Deres Excellence Geheime Conferenz Raad
Lerche« (Vincents Lerche 1666— 1742) »som m in al
tid befundne Ven, ombedes tjenstlig, at han ei alene
som en Ven af mig, men som den, der h a r Lyst til at
giøre det, som kand være Gud og retsindige Menne
sker behageligt, vil giøre sin Fliid, at dette velmente Verk
kan efterleves og komme i Stand, og beder, at Hand som
Executor over denne m in sidste Villie, vil lade det efte r
kommes saa meget som i hans Magt staar«, men Ge-
heim eraad Lerche m aa antagelig have undskyldt sig for
at overtage Executorhvervet. Ialtfald blev efter Ansøg
ning fra S tiftam tm and Baron Nicolaus v. Gersdorff og
Biskop Christen Worm , der efter Fundationen skulde være
den første Bestyrelse for Enkefrue-K lostret, Højesterets
assessorerne Oluf Borch Schouboe og Enevold Falsen ved
kgl. Skiftekomm issorium af 9. December 1735 beskikkede
til som Skiftekomm issærer at behandle Boet.
En Beskrivelse af Skiftet er bevaret i Enkefrueklostrets
Arkiv indeholdende A fskrifter af Registreringsforretnin
gerne og af den endelige Opgørelse af Boet sam t af de
vigtigste af de frem lagte Dokumenter.
Af Vurderingsforretningerne over Løsøret ses det, at
det var et stort og rigt Hjem, Stifterinden havde skabt
sig i Stormgade; der var Smykker til Vurderingssum
5828 Rdr., Sølv- og Guldsager til om tren t samme Beløb,
2 Skriveborde (Contoirer) indlagt med Stene, Skildpadde




