Det harboeske Enkefruekloster
107
ter kunde dække, m aatte hun selv laane. Det er formo
dentlig Udgifterne ved den store Udenlandsrejse i hendes
sidste Aar, der h a r nødvendiggjort Optagelsen af de 3
Vexelobligationer af 18., 25. og 28. Oktober 1735 paa til
sammen 1800 Rdr. Cour., som Meier Levi, Jacob og Be
rent Jacob anmeldte i Roet, og af L aan hos Doktor S ta
bel iflg. Oblig. af 14. Jun i 1735 paa 600 Rdr. Croner, og
hos E ta tsra ad Thom as Bartholin iflg. Oblig. af 20. Sept.
1735 sto rt 1200 Rdr. Cour. En noget varigere K a rak ter
synes et Laan paa 3000 Rdr. Croner hos Madame Leene
Pedersens i Randers iflg. Oblig. af 12. April 1730'at have.
I K ontanter blev kun forefundet 110 Rdr.
Det trak længe ud med Skiftet, der m aatte ventes paa
forskellige Døds- og Fallitboer, der skyldte Boet Penge,
der var en vidtløftig Proces med Captain Tage p aa
Rønnebæksholm, om hvem der havde Ret til F o rp ag t
ningsafgifterne af G jerdrupgaard,som først endte ved en
Højesteretsdom af 27. Jun i 1740, der i det væsentligste
gav Boet Medhold, og der m aatte flere kongelige Paa-
m indelser til, inden Skiftekomm issærerne endelig den 11.
Oktober 1740 kunde aflevere Opgørelse i Boet.
Resultatet blev, at der til Deling mellem de to Klostre
blev
C r o n e r
30.240 Rdr. 32 Sk.
og C o u r a n t .................................. 98.212 »
88
»
(heri indbefattet Støvringgaard Jo rde
gods vurderet til 13.000 Rdr.),
som deltes lige mellem de to Klostre, dog saaledes, at
der til Udredelsen af de Livrenter, der skulde udredes i
Henhold til S tifterindens testam en tariske Bestemmelser,
blev afsat 10.200 Rdr., som skulde deles, efterliaanden
som Rentenyderne døde.
Desuden fik Enkefrueklostret E jendommen i
S to rm
gade og Jom frue-K lostret S tøvringgaard Hovedbygning.
Alt i alt udgjorde Penge-Arven om sat i Nutidsmønt




