177 / 795
JYSKE HOSEKRÆMMERE I KØBENHAVN
I DET 18. AARHUNDREDE.
Af SEJER KOHLE.
F
jærnt fra Hovedstaden, i en jysk Hedeegn, skabtes i
sin Tid en Hjemmeindustri, som i usædvanlig Grad
fik Betydning for den Landsdel, hvori den opstod; og
ikke blot fik den Betydning for denne Egn, men for hele
Landet, thi skønt Varerne møjsommeligt maatte samles
ved gaaende, ridende og kørende Opkøbere, der ad san
dede Spor drog fra Sogn til Sogn, gik der til Stadighed
saa store Varemængder af Sted, særlig til København,
at en væsentlig Del af Befolkningen blev forsynet.
Hosetilvirkningen — som Talen er
0111
— havde rime
ligvis været almindelig Syssel i Midtjylland, længe før
Hosekræmmerne tog fat. Man havde i Begyndelsen hele
det Materiale, der var nødvendigt, idet Faareholdet i de
magre Egne var stort; men senere, da Produktionen
blev større, slog Raavaren ikke til; og man maatte fore
tage Indkøb af Uld paa forskellige Markeder. Da havde
Hosebinding i de nævnte Egne taget saa kraftigt et Op
sving, at næsten alle — ogsaa Mandfolk — tog Del deri,
saadan som det er kendt gennem forskellige Beskrivel
ser, men særlig dog gennem St. St. Blicher og gennem
den gamle Vermehrens Billede af Faarehyrden1) .
J) Sml. iøvrigt Konrad Understrup: Fra Bindestuens Saga (1918)
og H. P. Hansen: M idtjyllands ældste Handelshus (1927).