183 / 795
Jyske Hosekræmmere i København i det 18. Aarhundrede
1 6 9
Imidlertid kom Ildebranden i 1728; og mange Hose
kræmmere blev husvilde, men deres Stader bevarede de
som hidtil. Dog var Politimesteren atter ude efter dem i
1731, idet han forbød dem at staa paa Torvet længere
end til IV
2
Time, før det ringede paa Vagt, paa de Aft
ner, der gik lige forud for Helligdage. Hosekræmmerne
indsendte i den Anledning 28. Sept. en Ansøgning til
Politi- og Kommercekollegiet og gjorde deri gældende,
at da det meste af deres Handel netop fandt Sted
0111
Aftenen, ønskede de at handle, til det ringede. Men det
ansøgte blev ikke bevilget1).
iVaret efter fik Politimesteren sin Afsked; og Klæde
kræmmerne blev da ene
0111
Forfølgelserne. 1. August
1739 indgik fra Lavet en Klage, der medførte, at der
blev nedlagt Forbud mod, at Hosekræmmerne førte saa-
danne vævede og strikkede Varer, som det alene tilkom
Kræmmerlavet at forhandle2) ; men til Gengæld blev det
i
R e s k r ip t cif 14. Febr. 1741
fastslaaet efter en Del Fo r
handlinger vedrørende Landprang, at Beboerne af Ham
merum, Bølling, Lysgaard og Ulfborg Herreder — lige
som forhen — havde Ret til at sælge de af Bønderne i
nævnte Herreder forarbejdede Uld- og Traadstrømper,
samt Vadmel og Lærred, til hvem og hvor de vilde.
Med dette Reskript blev Uldjydernes retslige Stilling fast
slaaet, og til det har de kunnet henvise, hver Gang deres
Rettigheder senere blev draget i Tvivl3).
Foruden jyske hjemmegjorte Varer maatte de udbyde
islandske Uldvarer, der kom til at udgøre en betydelig
Del af deres Omsætning. Fra 1748 fik de tillige Ret til
at sælge ostindiske og kinesiske Alenvarer, Shawler,
Baand og Tørklæder m. v., og fra 1760 desuden dan
9 Politi- og Kommercekollegiets Hovedprotokol 1731—40, S. 46.
2) O. Nielsen m. fl.: M ed d elelser..., S. 109.
3) Fogtmans Reskripter IV, 2 (1788), S. 161 f.
12