Jyske Hosekræmmere i København i det 18. Aarhundrede
171
Varer, Kniplinger, Baand, Knappenaale og Synaale, som
alle Slags Strømper, Lærreder, Kattuner og Netteldug,
der var tilvirket i Landet, hørte til den fri Handel uden
for Lavene1).
Hovedslaget mellem Klædehandlerne og Hosekræm
merne blev derved udsat 12—15 Aar. Da blev det ind
ledet derved, at Klædekræmmerne
1
. Juli 1784 indgav
Besværing til Politimesteren, idet de anførte, at Hose
kræmmerne dristede sig til offentlig i deres Boder og
Kældre at udsælge alle Slags Alenkram, som det kun
tilkom Klædekræmmerne at handle med2). 24. Novem
ber 1785 lod de foretage en Undersøgelse hos mange af
Hosekræmmerne, Oldermanden indgav Anmeldelse til
Politimesteren; og det lykkedes 16. Dec. s. A. at faa
nogle af Hosekræmmerne idømt Bøder, og Dommen blev
stadfæstet
8
. Januar 1787 ved Hof- og Stadsretten.
Med disse Domme skulde Sagen synes afgjort; men
Jyderne ønskede ikke at opgive den Handel, de nu i en
Aarrække havde drevet. De hævdede stædigt, at det ikke
var dem klart, hvad de i Fremtiden maatte sælge, og
ansøgte derfor Kancelliet om, at deres Handel med alle
Slags hjemmegjorte uldne og linnede Varer, hvortil kom
andre indenlandske Strømper, Huer, Handsker, Filt og
Multum maatte blive anerkendt som lovlig.
Denne Anmodning fandt Klædekræmmerne ganske
urimelig og henviste til, at Hosekræmmerne fra først af
var uden faglig Uddannelse. Det var »jyske Bønderkarle,
som i Begyndelsen kom herover med deres Tværsæk paa
Akselen«. . . . »Det var den pengeelskende Jyde, der snu
nok betjente sig af Lejligheden, forlod Ploven, tog
Strømpeposen paa Ryggen, agerede Bissekræmmer og
drev Landet om med deres Kram, vel vidende, at han
*) Sjællandske Tegneiser 1773, 18. Aug., 406.
2) O. Nielsen m. il.: M ed d elelser..., S. 156.
12*




