176
Sejer Kühle
gertorv, i Vimmelskaftet og Nygade, mens andre var be
liggende i Sidegaderne f. Eks. Grønnegade og LI. Hel-
liggeiststræde. En Del af de Huse, hvori de fandtes, blev
erhvervet som Ejendom; og endnu vil man — trods store
Ombygninger — finde Manufakturforretninger omtrent
paa samme Steder.
I den sidste Del af det 18. Aarhundrede var Hose
kramhandelen taget til i Betydning. Mange af dens Ud
øvere var nu Folk, der havde haft en Læretid, som sva
rede til den, der fordredes i andre Fag; og mens man
forhen mest havde haft Landboer og den jævne Del af
Bybefolkningen som Kunder, fik man nu en Kundekreds,
der omfattede mere velstillede Borgere.
Ogsaa den voksende Udenrigshandel blev til Fordel
for Hosekræmmerne. Selv om en væsentlig Del af Uld
varerne dels hentedes direkte fra Bindeegnen af tyske
Opkøbere, dels samledes i sydjyske Byer, hvorfra de
gik videre til Tyskland, fik Hovedstaden sin Del i Ud
førslen; og Efterspørgslen blev saa stor, at der i 1785 —
ganske vist med nogen Overdrivelse — meddeles: »Til
Altona, Hamborg, Lyhek, Bremen, Hannover, Holland,
Pommern, Pohlen, kan ei skaffes paa nærværende Tid
Vio Deel af det, som dertil forlanges og kunde afsæt
tes«1). Dog opstod der kort før Aarhundredskiftet øko
nomiske Vanskeligheder; enkelte Hosekræmmere erklæ
redes konkurs, og endnu flere maatte likvidere i Aarene
efter Statsbankerotten.
— Hvem de jyske Hosekræmmere i København var,
faar man at vide gennem Stadsarkivets Borgerskabspro
tokoller. Dog maa Navnene for Tiden indtil 1723 søges
i Raadstueprotokollerne, hvoraf nu er foretaget de nød
vendige Uddrag. I det følgende skal paa Grundlag af
dette Materiale nævnes den Række Mænd, som ha r er-
b Patriotiske Samlinger 1785, S. 214.




