»Loppeteatret« i Kastellet
185
ine og stærkt varierende militære Tilværelse lige fra
Kong Christian d. VII’s Tid og ned til vore Dage.
For at faa fast historisk Grund under Fødderne maa
man ganske naturligt først søge i de militære Arkiver;
her faar vi da at vide, at den største Del af det Parti,
der ligger imellem de to nævnte Stokke, indtil 1808 be
tegnedes som Kastellets Plantage, d. v. s. det Sted, paa
hvilket man dyrkede de unge Træer og Buske, der se
nere skulde tjene til Fornyelse af Voldenes Bevoksning.
Oppe paa Volden — i Kongens Bastion bag Kirken —
havde man allerede dengang en lille beskeden Stubmølle,
hvor man kunde faa malet Mel til Brødbagningen; men
da denne Mølle selvsagt ikke kunde gøre Gavn, naar det
var Vindstille, var der allerede paa et ret tidligt Tids
punkt blevet anlagt Hestemøller i Kastellet, og i 1808
havde man netop under Overvejelse at opføre en ny
og større, om hvilken det d. 12. Marts 1808 hedder (Ingk.
Ark. Nr. 81), at den skulde opsættes »paa den til Fæst
ningen hørende Plantage, som dertil af Kommandant
skabet er opgivet«. Baade Møllen og det Hus, i hvilket
den skulde staa, skulde opsættes af Bageri-Entreprenø
ren, Hofbager Henrichsen.
Den 30. April 1808 beordres Ingeniørkorpset til at un
dersøge, om Materialierne fra en
V au x lia llsb ygn in g pa a
Ve sterb ro
egner sig til Brug ved Opførelsen af en Heste
mølle i Kastellet, samt om Betalingen for den er saa
billig, at »det kan være til Fordel for den kgl. Interesse
at entrere paa Købet«. Den 2. Maj s. A. beordres Hof-
bager Henrichsen til at indsende Overslag over Udgif
terne til Opførelsen af den nye Hestemølle, baade naar
dertil anvendes nyt Materiale, og naar Materialet skal
benyttes fra Vauxliallsbygningen; i sidste Tilfælde med
tages Udgifterne til Nedbrydning og Transport m. m. Re
sultatet befandtes netop i det sidste Tilfælde at være »til
Fordel for den kgl. Interesse«, og Materialierne købtes
13




